Andorras love bærer en biskops underskrift. Nu ønsker regeringen, at han underskriver en lovændring, der afskaffer fængselsstraf for kvinder, som får foretaget en abort – men det vil han ikke.
I Andorra kræver nye love en katolsk biskops underskrift. Nu vil regeringen have hans underskrift på et lovforslag, som han ikke ventes at ville skrive under på: et forslag, der afskaffer strafferetlige sanktioner for abort.
Ministrene godkendte lovforslaget den 28. oktober og sendte det efter en hasteprocedure til Consell General, Andorras parlament. Der er endnu ikke fastsat en dato for afstemningen.
Mitraen og Marianne
Andorra, der har omkring 90.000 indbyggere, har to statsoverhoveder, som kaldes medfyrster: biskoppen af Urgell, hvis bispesæde ligger lige på den anden side af den spanske grænse, og Frankrigs præsident. Bortset fra Vatikanstaten er Andorra det eneste land, hvor en katolsk biskop er statsoverhoved.
For næsten 750 år siden, i 1278, bilagde biskoppen og greven af Foix en feudal strid om dalene højt oppe i Pyrenæerne. Grevens rettigheder overgik til de franske konger og siden til de franske præsidenter.
Århundrederne har ikke ændret denne ordning. Forfatningen fra 1993 fastholdt, at de to medfyrster »i fællesskab og udeleligt« udgør statsoverhovedet. Artikel 8 »anerkender retten til liv og beskytter den fuldt ud i dens forskellige faser«. (forfatningen)
Biskop Josep-Lluís Serrano Pentinat efterfulgte ærkebiskop Joan-Enric Vives den 31. maj 2025.
Prælaten, som dengang kun var 48 år, aflagde ed som medfyrste den 26. juni 2025, rapporterede EWTN News Español, den spansksprogede søstertjeneste til EWTN News.
Andorra forbyder abort uden undtagelse. Det nye lovforslag ændrer artikel 117 i straffeloven, så en kvinde, »der giver samtykke til eller anmoder om sin egen abort eller medvirker til, at den udføres«, ikke kan straffes, mens straffene for læger og enhver anden, der udfører en abort, bevares.
Læger og enhver anden, der udfører en abort, vil fortsat kunne idømmes op til tre års fængsel og få fem års forbud mod at arbejde i sundhedsvæsenet.
I dag kan en kvinde efter loven idømmes fængsel, selv om lovgiverne siger, at ingen rent faktisk er blevet fængslet. Medier beretter, at kvinder, der får foretaget en abort, rejser til det nærliggende Catalonien i Spanien.
En underskrift, der kan omgås
Ingen lov træder i kraft uden Andorras medfyrster, der ifølge artikel 45 stadfæster og kundgør lovene inden for otte til 15 dage.
Men biskoppen kan ikke alene blokere en lov.
Hvis »omstændigheder« forhindrer den ene medfyrste i at underskrive rettidigt, træder loven i kraft med den anden medfyrstes underskrift og en kontrasignatur fra regeringschefen eller parlamentets formand. Dermed mindskes risikoen for, at loven helt blokeres af et veto.
Det er sket før. I 2019 undlod Vives at stadfæste love om assisteret reproduktion og børns rettigheder, rapporterede El Periòdic. Begge trådte i kraft.
Andorranske medier forventer, at det gentager sig. Nyhedssiden La Veu Lliure rapporterede den 7. oktober, at regeringen og Den Hellige Stol var nået til enighed om lovforslagets udformning, og at biskoppen ikke ville underskrive.
Diskret dialog med Rom
Regeringschef Xavier Espot og Ladislau Baró, den minister, der har ansvaret for lovforslaget, mødtes med Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin, den 22. oktober 2025 og igen den 29. juli. Baró har sagt, at der ikke var tale om nogen »forhandling« med Den Hellige Stol, men kun om »dialog«, rapporterede CNA Deutsch, den tysksprogede søstertjeneste til EWTN News.
Parolin redegjorde i september 2023 for Den Hellige Stols holdning til sagen i Andorra. »For Den Hellige Stol er princippet om at forsvare livet i alle dets stadier grundlæggende,« sagde han. En ændring af straffeloven rejste også »problemet med forfatningsordningen«, tilføjede han. »Det er ikke let at forene disse to aspekter.«
Den 3. november sagde Baró til journalisterne: »Vi har ingen godkendelse, hverken fra Rom eller La Seu, og vi forventer heller ikke nogen, for det er netop dette scenarie, der er aftalt,« rapporterede RTVA.
Spørgsmålet om abdikation
I 2018 rapporterede Diari d’Andorra, at pave Frans advarede den daværende regeringschef Antoni Martí om, at en afkriminalisering af abort ville tvinge biskoppen til at abdicere. Et år senere rapporterede Politico, at Vives havde gjort det klart, at han ville træde tilbage, hvis Macron i hans sted stadfæstede en abortlov.
Det snævert afgrænsede lovforslag er udformet for at undgå denne krise, siger iagttagere. »Der er altid en udvej, nemlig ikke at underskrive loven,« sagde Vives, der nu er pensioneret, til den spanske radiostation COPE i januar, rapporterede Diari d’Andorra.
Serrano Pentinat har ikke sagt meget. »Det er ikke min opgave at træffe beslutninger eller udtale mig om det,« sagde han i november 2025 i et hospitalskapel.
»Hele vores eksistens er et ja til livet,« sagde han ifølge El Periòdic.
Macron sagde under et besøg i april: »Jeg håber inderligt, at denne debat bevæger sig fremad.«
Afstemninger, stemmer og en juletale
Regeringen ønsker, at loven bliver vedtaget inden valget i foråret 2027 med absolut flertal i Consell General, der har 28 medlemmer.
Den katolske kvindegruppe Stella Mons ønsker beskyttelse af det ufødte barn og reel støtte til mødre. »Beskyttelse af livet og beskyttelse af kvinder er ikke uforenelige mål,« udtalte gruppen i august.
Biskoppens næste sandsynlige lejlighed til at udtale sig er hans juletale i bispepaladset.
Catechism of the Catholic Church er klar på dette punkt: »Den umistelige ret til livet, som ethvert uskyldigt menneske har, udgør et grundlæggende element i det borgerlige samfund og dets lovgivning« (KKK 2273).
Af EWTN News Staff · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
