Pastor Matías de Martini, der er fængselspræst, sagde, at pavens besøg i fængslet minder os om, at Gud »glæder sig over fåret, som er blevet fundet, og sønnen, der vender hjem«.
Pastor Matías de Martini, der er fængselspræst i Devoto-fængslet i Buenos Aires i Argentina, kunne ikke holde tårerne tilbage, da han takkede pave Leo XIV for besøget i fængslet den 11. november og for pavens oprigtige omsorg for de indsatte.
Præsten sagde, at pavens besøg »endnu en gang minder os om, at Gud ikke anser nogen for fortabt, og at han glæder sig over det fortabte får og sønnen, der vender hjem«.
Paven giver de indsatte håb
Den 11. november bragte pave Leo XIV de indsatte et budskab fuldt af håb.
Han talte til dem, deres familier og fængselspersonalet og reflekterede over den »erfaring af vores egen begrænsethed«, som vi mennesker møder. »Ofte bliver vi bevidste om vores begrænsninger gennem synden og dens konsekvenser, hvad enten det sker ved, at vi begår en fejl, rammes af sygdom eller oplever, at en af vores kære dør,« bemærkede han.
Men han sagde, at »selv midt i det onde, smerten og de dybeste svigt, som I måtte have oplevet eller forårsaget, kan jeres nuværende situation blive en mulighed for at begynde jeres liv på ny, sådan som I har fortalt os i jeres vidnesbyrd«.
Paven understregede, at »mennesker ikke blomstrer på trods af deres begrænsninger, men ofte gennem dem«, og påpegede, at »fængslet også er vidne til dybtgående forandringer og omvendelser, til vækst og læring og til tilegnelsen af nye færdigheder og ny viden«.
Derfor forsikrede han de indsatte om, at »det med Guds nåde er muligt at komme ud af det totale mørke og tænde små lys af håb«.
Ved afslutningen af sin tale vendte han sig mod familierne og opfordrede dem til at rette blikket mod Jesus, der selv var fange, og bede om, at han måtte »skænke dem alle styrke og visdom, så denne tid i ensomhed og isolation ikke bliver forgæves, men bliver en nådens og frelsens tid«.
»Vi er en del af den samme menneskelige familie. Lad os fremme alt, hvad der bidrager til alles bedste. Lad os især stå vores børn og unge mennesker bi, opdrage dem i ægte værdier, tage os af dem og beskytte dem, så de ikke fanges i kriminalitetens skadelige netværk,« sagde paven.
De Martini takkede paven og sagde: »Gennem Deres tilstedeværelse mærker vi Faderens omfavnelse, en omfavnelse, der ikke gør forskel på os ud fra vores fortid, en omfavnelse, der minder os om vores værdighed – noget, som intet og ingen kan tage fra os.«
Præsten mindede også om, at »vi er elskede børn, og det er denne sandhed – den dybeste sandhed – der gør os helt frie«.
»Jesus forvandlede mit liv«
Cristian er en 29-årig indsat, som delte sit vidnesbyrd med den hellige Fader. Den unge indsatte fortalte detaljeret om en fortid præget af stof- og alkoholmisbrug, som drev ham til at begå forbrydelser for at kunne fortsætte sit misbrug.
»Alt det endte med at fjerne mig fra min familie og de mennesker, der elsker mig. Jeg mistede mit arbejde; jeg mistede alt,« beklagede han. Men han fortsatte: »Jesus forvandlede mit liv i den tid, hvor jeg levede på gaden.«
Den unge mand fortalte håbefuldt, hvordan han mødte Jesus, efter at han var gået ind i fængselskapellet.
»Der følte jeg, at jeg ikke var alene, at Jesus var hos mig og kaldte mig til at møde ham på ny. Jeg besluttede at følge ham i overbevisning om, at han er den sande vej. Jeg mærkede ham røre mit hjerte. Jeg lod mig lede, og han tog bindet fra mine øjne. Jeg kunne se virkeligheden, og det er denne sandhed, der i dag gør mig fri i mit indre. Fra det øjeblik begyndte alt at give mening,« bemærkede han.
Tiden i fængslet er ved at »forvandle mit liv«, sagde den 32-årige Maximiliano, der også delte sit vidnesbyrd med den hellige Fader.
Han fortalte, hvordan stoffer og alkohol havde skabt afstand mellem ham og familien, især døtrene. Han sagde, at han i fængslet fandt indre frihed gennem et møde med Jesus.
Den 44-årige Reinaldo har for nylig afsonet sin fængselsstraf og har kunnet genforenes med sin familie og sine fire børn.
Han sagde, at fængslet var det sted, »hvor Jesus, vores Herre og ven, gav mig en ny mulighed, et nyt liv«.
Reinaldo beskrev det at sætte sin lid til Jesus som »en omfavnelse«, der helbreder sjælen. »I dag, hver gang en ny dag begynder, tænker jeg på, hvordan det var at vende tilbage til Jesu arme – den oprigtige omfavnelse, tilgivelsens omfavnelse, omfavnelsen fra en Fader, der elsker sin søn; en omfavnelse, der indgød mig et nyt håb og en dyb vished om, at jeg er en elsket søn.«
Denne artikel blev første gang offentliggjort af EWTN News Español, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er blevet oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Almudena Martínez-Bordiú · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
