Med “Breviar” bad den hellige Frans af Assisi i samklang med Kirken

Breviarium

For bedre at forstå betydningen af dette franciskanske breviar har vi spurgt broder Pietro Messa.

»Midt under fejringen af 800-året for "Solsangen", nu også for den hellige Frans af Assisis bortgang, giver denne udgivelse af ›Sankt Frans Breviar‹, der opbevares i Sankt Clara-basilikaen i Assisi, os mulighed for med fornyet taknemmelighed og bevidsthed at nærme os et af de redskaber, som var med til at forme den hellige Frans bibelsk, liturgisk og åndeligt.« Det skriver broder Massimo Fusarelli, generalminister for Franciskanerordenen, i forordet til »Sankt Frans Breviar«, som er redigeret af Danimir Pezer.

I forordet fremhæver generalministeren netop betydningen af dette »Breviar«, fordi det giver indblik i den hellige Frans’ måde at bede på: »Dette Breviar er ikke blot genstand for kodikologisk forskning, hvor værdifuldt det end er. Det er indgangen til Frans’ bønsliv, til hans daglige ophold i Herrens nærvær og til hans måde at lytte til Guds ord, som lød i de kanoniske tidebønner. Gennem disse sider kan vi ane, hvordan liturgien for ham var en skole i at leve efter evangeliet og en uudtømmelig kilde, der kunne give næring og den rette retning til den bøn, han så stærkt anbefalede sine brødre.«

Dette »Breviar« viser, at den hellige Frans’ og hans »ledsageres« bøn var i samklang med Kirkens bøn: »Frans var nemlig ikke teolog af profession … Selv om vores første brødre levede som fattige og pilgrimme i små, omrejsende broderskaber, tog de fra begyndelsen den romerske Kirkes bøn til sig som deres egen. Det var ikke blot formel lydighed, men et dybt kirkeligt valg: et tegn på fællesskab med hele Kirken, et udtryk for troskab mod Den Apostolske Stol og et vidnesbyrd om åbenhed og lydhørhed over for ›Herrens Ånds hellige virke‹.

»Det er nemlig Helligånden, der i sandhed virker i vores bøn. Det er ham, der beder, når vi bestandigt lytter til Guds ord i Skriften; han er bønnens ophav, og han gør den levende og virkningsfuld i vores hjerter. Tidebønnen giver den bedende selve de ord, som Ånden har inspireret, og skaber dermed den fuldkomne samklang mellem Kristi, Kirkens og den enkelte bedendes bøn, som Frans anede og levede med særlig intensitet.«

For bedre at forstå betydningen af dette franciskanske breviarium bad vi broder Pietro Messa, lektor ved Det Pavelige Universitet »Antonianum« i Rom og forfatter til en bog om »Sankt Frans Breviar« fra tidligere år, om at forklare betydningen af dette breviar, som er redigeret af en lektor i liturgi ved Det Franciskaniske Teologiske Institut i Sarajevo:

»Først og fremmest er det den liturgiske bog, Frans af Assisi brugte, og den giver os mulighed for at se, hvordan både hans tænkning og hans spiritualitet blev formet. Man forstår for eksempel, at han lærte Bibelen at kende og forstod Evangeliet, ikke direkte, men gennem liturgiens formidling, altså i Kirken. Desuden blev dette breviar udarbejdet af pave Innocens III og er som sådan et vigtigt led i liturgiens historie.«

Hvorfor tog den hellige Frans et breviar i brug?

»I sine skrifter regner han sig, i modsætning til hvad man undertiden hører, altid blandt de gejstlige og var derfor forpligtet til at bede tidebønnen. Selv om disse håndskrifter var dyre, tillod reglen brødrene at have dem, ligesom den tillod dem at have arbejdsredskaber.«

Hvad betød bønnen for den hellige Frans?

»Frans af Assisis liv bestod i at følge i Jesu Kristi fodspor og leve med det hellige Evangelium som livsform. Det handlede ikke blot om at følge et eksempel, men om at leve i kærlig hengivenhed til den gode Herre; bøn er derfor intet andet end at leve i dette forhold.«

Hvorfor blev det opbevaret af klarisserne fra den hellige Klara, mens den hellige Klaras blev opbevaret af franciskanerne?

»Efter den hellige Frans’ død fortsatte broder Leone med at bruge bogen, når han bad tidebønnen. Først da han var kommet op i årene, overdrog han den til de fattige klarisser som et kostbart og betydningsfuldt relikvie efter den hellige Frans, og gennem århundreder bevarede de den omhyggeligt som en skat. Det eksemplar, Clara havde brugt, blev derimod i San Damiano-klostret, da søstrene flyttede inden for Assisis bymure. Her slog brødrene sig ned, og de har været der lige siden.«

I den forbindelse: Hvorfor havde Sankt Clara også et breviar?

»Hun fulgte Mindrebrødrenes forbillede, og den regel, hun skrev, fastslår, at søstrene ligesom brødrene skal bede tidebønnen. Derfor anskaffede de sig de nødvendige bøger.«

Hvordan kan man lade sig forvandle efter Kristi billede?

»Det at være kristen forpligter os til at følge Jesus Kristus, som ved Helligåndens virke former os efter sig selv. Ved nåden og med menneskets medvirken lever man således som ham midt i virkeligheden, med en taknemmelighed, der bliver til gavmildhed – det vil sige, at man lever et eukaristisk liv.«

Af Simone Baroncia · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark

Flere nyheder fra EWTN Danmark

GRAV IKKE DINE TALENTER NED, BRUG DEM!

Prædiken til 33. søndag i almindelig tid, år A (Matt 25,14–30): Herren kommer tilbage – og vil spørge, hvad vi gjorde med det, han betroede os. Om trofasthed, tro der gives videre og det gode, vi ikke må udskyde.

Watch Live