Ud over at bekræfte dæmonernes eksistens på grundlag af Skriften, traditionen og læreembedet fremhævede symposiet behovet for at bedømme, om der er tale om reel dæmonisk aktivitet eller psykisk sygdom.
Et nyligt symposium i Fortaleza i Brasilien om dæmonologi og eksorcisme »havde fokus på den teologiske bekræftelse af djævelens eksistens som en del af den katolske lære«, fortalte pastor Diogo Jairo Rebouças til ACI Digital, som er EWTN News’ portugisisksprogede søstertjeneste. Præsten er eksorcist i bispedømmet Limoeiro do Norte i delstaten Ceará og koordinator for sammenkomsten, der blev afholdt 18.–19. august.
Symposiet samlede 240 deltagere, hvoraf 76 procent var lægfolk. Ifølge Rebouças var arrangementet åbent for denne gruppe, fordi formålet ikke var »at give oplæring i at udføre eksorcismer«, men derimod »at reflektere teologisk i lyset af Skriften, traditionen og læreembedet over virkeligheden af de englevæsener, der valgte fortabelsen«.
»Vi er overbeviste om, at dette perspektiv er særdeles gavnligt for at uddybe troen hos hver eneste kristen«, sagde han.
Det marianske fællesskab Oasis of Peace organiserede sammenkomsten med støtte fra ærkebispedømmet Fortaleza. Den fandt sted i det centrale auditorium på det katolske college i Fortaleza.
Blandt oplægsholderne var biskop André Vital af Limoeiro do Norte i delstaten Ceará; pastor Pedro Paulo Alexandre, eksorcist fra ærkebispedømmet Florianópolis i delstaten Santa Catarina og medlem af Den Internationale Eksorcistforening (AIE efter den portugisiske forkortelse); pastor Fellinto de Oliveira Britto, eksorcist fra bispedømmet Tianguá i delstaten Ceará og psykolog; pastor Antônio Gomes Macedo Júnior, assisterende eksorcist; lægen Mauro Martins, der også er assisterende eksorcist; pastor David Piter, eksorcist fra bispedømmet Quixadá i delstaten Ceará; samt Rebouças.
Foredragene behandlede blandt andet dæmonologi i evangelierne og Kristi befriende tjeneste, Kirkens retningslinjer for eksorcismetjenesten, forskellen mellem bøn om udfrielse og eksorcisme samt bedømmelsen af, om der er tale om psykiatriske lidelser eller mulige åndelige fænomener.
Biskoppens udnævnelse er påkrævet
Ifølge Rebouças blev AIE’s retningslinjer fremlagt på mødet for at »gøre det klart, at kun præster, der er behørigt udnævnt af biskoppen, må udføre højtidelige eksorcismer«.
Præsten sagde, at retningslinjerne fremhæver »Den katolske Kirkes engagement i en pastoral tjeneste med fokus på bedømmelse og barmhjertighed frem for frygt og sensationslyst«.
Symposiet behandlede også de nødvendige forholdsregler under bøn om helbredelse og udfrielse, især når personer bliver stærkt oprevne under en sådan bøn.
»Oplæg fra både eksorcister og fagfolk inden for mental sundhed behandlede behovet for forsigtighed under bøn om helbredelse og udfrielse. Det observeres nemlig ofte, at meget påvirkelige personer kommer følelsesmæssigt ud af balance ved arrangementer, der appellerer stærkt til følelserne«, sagde Rebouças.
Ifølge ham blev deltagerne vejledt i, »hvilken fremgangsmåde man skal følge, når en af de troende får en krise under [en sådan bøn], for at beskytte vedkommende mod at blive udstillet unødigt og undgå forhastede konklusioner om den Ondes mulige aktivitet«.
Moralsk vished påkrævet
Et andet emne var, hvordan man bedømmer, om der er tale om et muligt ekstraordinært virke fra djævelens side eller om sygdomme eller andre tilstande af naturlig oprindelse.
»Retningslinjerne for eksorcismetjenesten fastslår, at man ikke må udføre en eksorcisme på en af de troende, før eksorcisten har opnået moralsk vished om, at der i den pågældende sag er tale om den Ondes ekstraordinære virke og ikke blot en sygdom eller en tilstand af naturlig oprindelse«, forklarede Rebouças.
Derfor er »et gensidigt samarbejde mellem eksorcisten, familiemedlemmerne og sundhedspersonalet, især fagfolk inden for mental sundhed, yderst vigtigt«, sagde han.
»Det er bestemt ikke eksorcistens opgave at stille en psykiatrisk diagnose for personen, og det er heller ikke forskernes opgave at afgøre, om djævelen eksisterer eller ej«, sagde han. »Hver part varetager sin egen opgave og holder under hele ledsagelsesforløbet øje med tegn på bedring eller forværring hos personen.«
»Nogle gange nægter en dybt troende, men psykisk syg person at tage sin medicin, indtil præsten trøster vedkommende ved at sige: ›Jeg vil velsigne din medicin!‹«, sagde han. »Og troen tilskynder personen til at følge den behandling og de terapier, gennem hvilke vedkommende finder helbredelse.«
»En eksorcist vil aldrig fraråde en troende at benytte videnskabeligt baserede behandlingsmuligheder«, tilføjede præsten.
»Det er heller ikke usædvanligt, at en læge i tilfælde af reel, ekstraordinær dæmonisk aktivitet siger til familien: ›Vi har gjort alt, hvad der står i vores magt!‹ eller ligefrem: ›Dette kan ikke forklares videnskabeligt!‹«, sagde han.
»I den forstand tilbyder Kirkens tro en forklaring, som imødekommer menneskets behov, når det gælder åndelige realiteter«, sagde Rebouças.
Præsten fremhævede betydningen af de kurser for assisterende eksorcister, som AIE’s portugisisksprogede sekretariat tilbyder, og som lægfolk og sundhedspersonale kan deltage i. Det næste kursus finder sted 27.–29. november i St. Benedikts Kloster i Rio de Janeiro.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Digital, som er EWTN News’ portugisisksprogede søstertjeneste. EWTN News English har oversat og bearbejdet den.
Af Nathália Queiroz · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
