Det Latinske Patriarkat i Jerusalem har opfordret til investeringer i uddannelse, arbejde og særlige projekter, så kristne familier kan blive boende i Det Hellige Land.
Det Latinske Patriarkat i Jerusalem har advaret om, at den kristne tilstedeværelse i Det Hellige Land befinder sig i en af de mest kritiske perioder i sin 2 000-årige historie. Patriarkatet opfordrer derfor til at gå fra akut nødhjælp til investeringer i uddannelse, arbejde og særlige projekter, der giver familierne konkrete grunde til at blive.
I en artikel med titlen »Håb kræver handling«, som blev offentliggjort 21. august, skrev patriarkatet, at restriktioner på bevægelsesfriheden, annullering af arbejdstilladelser og lammelsen af turistsektoren har forværret forholdene for kristne familier i Betlehem, Jerusalem og de spredte landsbyer på Vestbredden og i Gazastriben. Det har også påvirket deres mulighed for at arbejde og sikre deres behov.
Det katolske bispedømme – hvis område omfatter Cypern, Jordan, Israel og Palæstina og understøttes af seks vikariater – fremhævede, at arbejdsløsheden i de kristne samfund i Det Hellige Land er på 54 procent, hvilket er omkring det dobbelte af landsgennemsnittet.
Patriarkatet påpegede også, at håndværkere, hotelansatte, butiksejere, rejseledere, chauffører og restauratører er stærkt afhængige af pilgrimme og besøgende, hvis antal er faldet markant gennem årene. Det truer deres levebrød.
Patriarkatet sagde, at krisens følger også rammer de yngre generationer, fordi begrænsede jobmuligheder efter en universitets- eller erhvervsuddannelse kan få unge mennesker til at udvandre. Det vækker bekymring for en generation, som tror, at dens fremtid måske ligger uden for forfædrenes land.
Gaza i krisens centrum
Ifølge patriarkatet er der kun 541 kristne tilbage i Gazastriben. Andre er blevet tvunget til at flygte, mens atter andre er blevet dræbt i krigen eller har mistet livet under sammenbruddet i sundhedsvæsenet og manglen på basale forsyninger.
Patriarkatet sagde, at muligheden for, at der ikke vil være flere kristne tilbage i Det Hellige Land, ikke blot vil udgøre en demografisk forandring, men en »krise for historie, identitet og tro«. Samtidig understregede patriarkatet, at der bør forblive en levende kristen tilstedeværelse i det land, hvor kristendommen opstod.
Artiklen opfordrede til, at international kristen solidaritet må gå videre end blot at imødekomme akutte behov og også omfatte uddannelse, erhvervsuddannelse, særlige projekter og støtte til lokale institutioner. Det vil gøre det muligt for familierne at opbygge et værdigt og bæredygtigt liv i deres hjemland.
I den forbindelse henviste artiklen til et initiativ i forbindelse med skolestarten, der skal dække de grundlæggende udgifter til uddannelse for de børn og familier, der har størst behov. Artiklen understregede, at det at holde skolerne åbne – og genåbne dem, hvor det er muligt – sender et budskab om, at ødelæggelsen ikke får det sidste ord.
Patriarkatet understregede, at de kristne i Det Hellige Land ikke ønsker at høre fortiden til, men at få mulighed for at leve, arbejde, opdrage deres børn og udøve deres tro med værdighed i det land, hvor kristendommen opstod.
Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort af ACI MENA, EWTN News’ arabisksprogede søstertjeneste, og er blevet oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Coastal Sanad · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
