En ny undersøgelse viser, at kvinder, der tvinges eller presses til abort, har høj risiko for negative følger. Alligevel undersøger sundhedspersonale, der udfører aborter, sjældent, om der er tale om tvang.
En ny undersøgelse viser, at kvinder, der presses til at gennemgå uønskede aborter, har den største risiko for negative følger og skader som følge af aborten.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Journal of the Alliance for Hippocratic Medicine (JAHM), viste, at læger sjældent screener for tvang og pres til abort, selv om dette er den risikofaktor, der bedst forudsiger negative følger.
Forfatterne David C. Reardon, dr. Martha W. Shuping og dr. Patricia K. Giebink kaldte den manglende screening »lægelig forsømmelse«.
»Kvinder, der overvejer abort, bør vurderes for risikofaktorer, som kan forudsige negative følger,« hedder det i undersøgelsen. »Manglende screening for disse risikofaktorer er lægelig forsømmelse. Screening og oplysning af kvinder om deres personlige risikofaktorer, sådan som etiske og juridiske standarder kræver, kan få kvinder, der finder risiciene uacceptable, til at overveje alternativer til abort.«
Michael New, der er seniorforsker ved Charlotte Lozier Institute, en prolifeorganisation, som forsker i abortrelaterede emner, kaldte det en »metodisk solid undersøgelse«. Han bemærkede, at 1 000 kvinder deltog i spørgeundersøgelsen, og at 226 af dem tidligere havde fået foretaget en abort.
»Prolifebevægelsen og det medicinske fagmiljø bør drage flere vigtige lærdomme af denne undersøgelse,« sagde New til EWTN News. »For det første er aborter under tvang ikke ualmindelige. For det andet … føjer denne undersøgelse sig til en række forskningsresultater, der viser, at en betydelig andel af aborterne er uønskede eller strider mod den abortsøgende kvindes værdier.«
»For det tredje bør tilhængere af lovlig abort erkende, at risikoen for psykiske problemer er væsentligt højere blandt den gruppe kvinder, som er følelsesmæssigt splittede, eller som helst ville undgå aborten, selv om tilhængerne hævder, at kvinder, der får foretaget abort, rapporterer få psykiske problemer,« fortsatte han.
Pastor Tadeusz Pacholczyk, seniorbioetiker ved The National Catholic Bioethics Center, opfordrede læger til »at give deres patienter fuldstændige oplysninger om risici og bivirkninger«.
»Den lange række af skadelige psykiske, følelsesmæssige og helbredsmæssige følgevirkninger, som jævnligt opstår i kølvandet på en provokeret abort, bør få enhver, der overvejer abort eller rådgiver om abort, til at standse op – især sundhedspersonale, som selv må være fuldt orienteret om, hvor alvorlige disse risici er,« sagde Pacholczyk til EWTN News.
»Jeg mener, at det er rimeligt at sige, at en vigtig pligt for en læge eller anden sundhedsperson i bestræbelsen på ›ikke at gøre skade‹ vil være at forsøge at afholde sine patienter fra at følge et ønske om at få foretaget en direkte abort,« fortsatte han. »En åbenhjertig samtale om den brede vifte af mulige negative følger af indgrebet er et fremragende udgangspunkt for at føre en dialog med patienterne i en krisesituation.«
Pacholczyk opfordrede sundhedspersonale til at have henvisningsmuligheder til rådgivning før abort klar til kvinder, der overvejer abort.
»Selv om sundhedspersonale måske ikke selv kan yde al den støtte, en ung kvinde har brug for, når hun står over for en uventet graviditet, bør de kunne anbefale yderligere nyttig rådgivning før abort eller henvise kvinden til den. Så kan hun overveje sine egne motiver og frygt og bringe dem frem i lyset og dermed forhåbentlig blive styrket til at holde sig fra den pseudoløsning, som aborten udgør. I stedet kan hun håndtere sin situation med en større bevidsthed om den omsorg, ledsagelse og støtte, der kommer fra mennesker omkring hende,« sagde Pacholczyk.
Lovgivning, der pålægger sundhedspersonale at screene for tvang, vil ifølge New være vanskelig at håndhæve, men kan, hvis den træder i kraft, gøre det muligt for ofre for tvang at sagsøge abortklinikker.
»Det er ikke overraskende, at læger, der udfører aborter, sjældent screener for tvang,« sagde New. »Mange aborter foretages på klinikker, der udfører et stort antal aborter, og hvor lægerne bruger meget lidt tid sammen med de kvinder, der søger abort.«
Kelsey Pritchard, talskvinde for Susan B. Anthony Pro-Life America, sagde, at abortindustrien ikke sætter kvinder først.
»Det overvældende bevismateriale viser, at abortindustrien prioriterer profit – ikke kvinders trivsel, deres informerede samtykke eller deres sundhed,« sagde Pritchard.
»Tidligere fagfællebedømt forskning udført af forskere ved Charlotte Lozier Institute viser, at de fleste kvinder, der har fået foretaget abort, ville have foretrukket ikke at få den, hvis de havde fået mere støtte. Næsten en fjerdedel beskriver deres aborter som uønskede eller fremtvungne,« fortsatte Pritchard.
Hun udtrykte bekymring for, at abortmidler, som bestilles med posten, gør det lettere at tvinge kvinder til abort.
»Siden Demokraterne gjorde det muligt for hvem som helst, hvor som helst, at købe og få tilsendt farlige abortmidler lige så let som en pakke fra Amazon – selv i delstater med prolife-love – er denne skjulte epidemi gået fra slem til værre, med alarmerende tilfælde over hele landet, hvor kvinder er blevet overfaldet og forgiftet,« sagde Pritchard.
»Kvinder, der presses, udsættes for tvang eller tvinges til abort, rapporterer efterfølgende om flere psykiske problemer og større vanskeligheder med livskvaliteten. Alt for ofte bærer de det i stilhed, fordi de kan møde betydelige hindringer, når de forsøger at stå frem,« sagde Pritchard.
»De mest højlydte fortalere for abort nægter at anerkende sandheden bag deres fortælling om ›frihed‹ og ›valg‹,« sagde Pritchard.
Af Kate Quiñones · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
