Den 3. november fejrer Den katolske Kirke St. Martin de Porres’ festdag. Den peruvianske dominikanerbroder blev den første sorte helgen i Nord- og Sydamerika.
Den 3. november fejrer Den katolske Kirke St. Martin de Porres’ festdag. Den peruvianske dominikanerbroder levede et liv præget af ydmyg tjeneste og næstekærlighed og blev den første sorte helgen i Nord- og Sydamerika.
Her er syv fascinerende fakta om denne inspirerende helgen:
1. Hans far nægtede at anerkende ham som sin søn.
Martin de Porres blev født i Lima i Peru i 1579. Han var søn af en spansk adelsmand og en sort kvinde fra Panama, som tidligere havde været slave. Hans far, Don Juan de Porres, nægtede offentligt at anerkende drengen som sin søn, fordi Martin havde mørkere hud ligesom sin mor. Hans blandede etniske herkomst skulle vise sig at volde ham problemer gennem hele livet.
2. Han begyndte at praktisere medicin, før han fyldte 13 år.
Martin kom i lære hos en læge, og inden han fyldte 13 år, begyndte han at lære lægekunsten. Med tiden blev han barber. Barberer udførte dengang også mindre medicinske og kirurgiske indgreb som at trække tænder ud og tømme bylder.
3. Som dominikaner blev han mødt med fordomme og diskrimination.
Martin trådte ind i dominikanerordenen i 1603. Det var imidlertid vanskeligt for ham at blive dominikanerbroder, fordi en peruviansk lov på den tid forbød mennesker af blandet etnisk herkomst at indtræde i religiøse ordener. Derfor boede han hos fællesskabet og udførte manuelt arbejde. Hans flid med rengøringen af dominikanernes lokaler gav ham tilnavnet »kostens helgen«.
Til sidst blev han trods loven optaget i ordenen. Han arbejdede på sygeafdelingen, hvor han plejede de syge, og virkede desuden blandt Perus fattige. »Jeg behandler dem, men Gud helbreder dem,« plejede Martin at sige, når han tog sig af de syge.
Han havde også til opgave at tigge om almisser, som fællesskabet brugte til at give de fattige tøj og mad. Desuden oprettede han et børnehjem og plantede en frugthave, hvor trængende frit kunne hente frugt nok til en dag.
4. Han svævede i luften og var til stede to steder på én gang.
Martin havde et dybt bønsliv. Mange af brødrene så ham svæve i luften under intens bøn, mens han omfavnede korset.
Martin skal også have haft bilokationens gave. Nogle af hans samtidige fortalte, at de havde mødt ham så langt borte som i Japan, selv om han samtidig befandt sig i Lima. Nogle hævdede, at han på overnaturlig vis havde vist sig for dem bag låste døre eller under andre omstændigheder, hvor det ellers ville have været umuligt.
5. Han nægtede at spise kød.
Martin elskede dyr og nærede dyb medfølelse med alle levende væsener. Han nægtede at spise kød og drev et dyrehospital for syge dyr, som syntes at opsøge ham for at få hjælp. Afbildninger af helgenen viser ofte katte, hunde og endda de rotter, som han viste medfølelse.
6. Han er skytshelgen for flere erhverv med manuelt arbejde.
Martin var kendt for de mange forskellige opgaver, han udførte, og de gav ham titlen som skytshelgen for barberer, syge og gadefejere. På 50-årsdagen for St. Martin de Porres’ helligkåring sagde pastor Juan Anguerri, leder af St. Martin de Porres-hjemmet for fattige: »Det er ofte utaknemmelige opgaver, men gennem sin ydmyge tjeneste sendte St. Martin alligevel et budskab om at give disse opgaver nyt liv.«
7. Han blev helligkåret mere end 300 år efter sin død.
Martin de Porres døde den 3. november 1639, 60 år gammel. Han blev helligkåret af pave Johannes XXIII den 16. maj 1962. Ved helligkåringsmessen kaldte Johannes XXIII ham »Næstekærlighedens Martin«.
Artiklen blev første gang udgivet den 3. november 2021 og blev opdateret den 3. november 2026.
Af Francesca Pollio Fenton · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
