Den 3. november fejres hans liturgiske mindedag.
Der er to helgener ved navn Martin – ja, sådan er det. Og begge har mindedag i november. Sådan er den liturgiske kalender. I dag fejres den hellige Martin de Porres, som ikke må forveksles med den hellige Martin »med kappen«, hvis mindedag fejres den 11. november. I 1600-tallets kolonitid i Amerika, hvor herkomst, race og social stand skabte uoverstigelige skel, træder Martin de Porres (1579–1639) frem som en nærmest mirakuløs forening af intellektuel helhedsforståelse, åndelig styrke og pastoral pragmatisme.
Martin bliver født i Lima, hovedstaden i vicekongedømmet Peru, som søn af et forhold uden for ægteskab mellem den spanske hidalgo Don Juan de Porres og Ana Velázquez, en sort kvinde fra Panama. Faderen forlader ham i hans første leveår på grund af Martins hudfarve, og Martin vokser op i fattigdom i Lima-kvarteret San Lázaro. Disse vilkår bliver den grobund, hvor han udvikler en usædvanlig forståelse for, hvad »samfundets udstødte« lider under. Som 12-årig kommer han i lære som bartskærer. Denne videnskabelige og tekniske uddannelse giver ham de praktiske redskaber til at virkeliggøre sit enestående kald til næstekærlighed.
Allerede som 15-årig banker Martin på døren til dominikanerfædrenes Rosenkranskloster i Lima. Bevidst om sin herkomst og tidens racebestemmelser beder han hverken om at blive præst eller lægbroder (eller donat), men om at blive optaget som tertiar eller tjener og dermed indtage det nederste trin i klosterhierarkiet. I årevis helliger han sig de mest ydmyge opgaver: han rengør gangene, vasker tøj, passer haven og plejer de syge. Først i 1603, da hans livs storhed er blevet tydelig, og medbrødrene, som er forbløffede over hans dyd, har presset på, giver dominikanerne ham lov til at aflægge de højtidelige løfter som lægbroder. Dermed overvinder de for en gangs skyld tidens diskriminerende barrierer.
En bønnens mystiker, en fremragende organisator af socialt arbejde og en ufejlbarlig læge – sådan lyder kort fortalt portrættet af Martin de Porres. Hans kloster bliver et samlingspunkt for hele Lima: adelsfolk, vicekonger og biskopper, men frem for alt afrikanske slaver og oprindelige folk, opsøger ham for at få hans hjælp og råd. Senere grundlægger Martin Santa Cruz-børnehjemmet i Lima, en af de første sociale institutioner i den Nye Verden, oprettet for at tage imod, bespise og uddanne forladte børn samt lære dem et håndværk og give dem en medgift.
I ikonografien og den kulturelle erindring står broder Martin som den første sorte helgen fra Amerika. Han blev officielt helligkåret i 1962 af pave Johannes XXIII, der betegnede ham som »næstekærlighedens Martin«.
Af Antonio Tarallo · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark
