I en ny katolsk rejseserie i seks dele rejser Dave Stotts fra Antiokia til Efesos og videre for at udforske de helgener og hellige steder, der formede den tidlige Kirke.
Dave Stotts fra Drive Thru History bringer nu sin karakteristiske stil – at tage på landevejen for at udforske historien – til EWTN. Undervejs byder han på katolske højdepunkter, ordspil og, meget passende for »den katolske Indiana Jones«, en filmreference eller to.
The Road Less Traveled: Türkiye får premiere 17. september på EWTN+ og EWTN.com og viser i seks afsnit, hvordan kristendommen voksede frem og fandt sin form i dette ældgamle land.
»Det var her, Jesu efterfølgere for første gang blev kaldt kristne,« forklarer Stotts med henvisning til oldtidens Antiokia (i dag kendt som Antakya). Se Apg 11, 26. (Acts 11,26)
Seerne følger den frygtløse rejsende og ser vidtstrakte udsigter over antikke ruiner, solnedgange ved Middelhavet, romerske mosaikker og havnebyer.
Apostelenes gerninger bliver levende her gennem det missionsarbejde helgener som Peter, Paulus og Barnabas udførte.
Stotts giver også et lynkursus i »Tyrkisk kaffe 101«.
Dernæst kommer der indslag, som forklarer den tidlige Kirkes historie. Traditionen siger jo, at Peter var Antiokias første biskop. Stotts tager seerne med ind i Sankt Peters hulekirke – og det er let at forestille sig, hvordan det må have været at holde gudstjeneste her dengang: at bede under messen med et vågent øje på flugttunnelen, for en sikkerheds skyld, i en tid, hvor det virkelig var farligt at være kristen.
Hør, hvordan den hellige Ignatius af Antiokias breve rummer et dybtgående forsvar for eukaristien, inden programmet fortsætter til Edessa. »Spænd sikkerhedsselen – nu bliver det lidt som X-Files,« siger Stotts.
Først slår han et smut forbi Göbekli Tepe, et 11 500 år gammelt arkæologisk område, som menes at rumme nogle af verdens ældste religiøse monumenter.
Så ankommer han til oldtidens Edessa, nær det sted, som en tradition forbinder med Abrahams fødested – og altså ikke Ur i det nuværende Irak, som en anden tradition udpeger – forklarer Stotts, der også indskyder en bemærkning om hellige fisk.
Ifølge en gammel kristen legende var det her, at kong Abgar havde brevkontakt med Jesus og bad Kristus om at komme og helbrede ham for spedalskhed. Jesus skal have lovet at sende en discipel. Det siges derefter, at Thaddæus (muligvis St. Judas Thaddæus/apostlen Judas) kom til Edessa, helbredte kongen og forkyndte evangeliet. Som en visuel påmindelse om traditionen forklarer Stotts, at St. Judas undertiden afbildes med et billede af Jesus.
Gå heller ikke glip af afsnittet om det forsvundne og genfundne Edessa-klæde samt teorien om, at det har forbindelse til ligklædet i Torino.
Kappadokien – bevæget af messen
Afsnit 2 om Kappadokien handler om mere end »Turkish Star Wars« (se selv for at opdage filmforbindelsen), lover Stotts seerne – og han skuffer ikke, da han stiger ned i underjordiske byer og hulekirker fyldt med enestående fresker.
St. Peter henvender sig her til de kristne i 1. Peter 1, 1.
I dette afsnit taler Stotts om Kirkens fødselsdag og om traditionen med en ni dage lang novene i forbindelse med tidsrummet mellem Kristi himmelfart og pinsen. Han fortæller også, at mennesker fra Kappadokien var blandt dem, der var til stede ved pinsen.
Så skifter billedet: I dag svæver varmluftballoner over det gådefulde landskab, og Stotts befinder sig selv i en ballon, hvorfra han betragter de vidtstrakte udsigter præget af »bizar skønhed«.
Mest bevægende er afsnittets skildring af, hvordan kristne under forfølgelser brugte underjordiske bosættelser som tilflugtssteder og steder for tilbedelse.
Den underjordiske by Derinkuyu blev opdaget under en renovering af et hus i 1960’erne.
En dyb brønd gav indbyggerne adgang til ferskvand. Historikere vurderer, at omkring 20 000 mennesker og deres husdyr kunne søge ly på anlæggets forskellige niveauer og i dets mange rum. Et imponerende netværk af ventilationsskakter sørgede for frisk luft.
Stalde, kapeller, et nonnekloster og mange andre rum indgik i dette bemærkelsesværdige underjordiske kompleks.
I en korsformet kirke næsten 200 fod under jorden er der kors udskåret i væggene og en døbefont – et »helligt sted for tilbedelse«.
Stotts sætter på smuk vis scenen for de hemmelige liturgier, der må have fundet sted: »Messen her må have været enkel og højtidelig … kun brød, vin – og Herren, der blev kød.«
Han bemærker, "at de kristne, der samledes under jorden, tilbad med visheden om, at Kristus ville møde dem i messen".
»De første kristne satte alt på spil for at fejre det hellige messeoffer,« understreger han og tilføjer, at »Guds alter aldrig er uden for rækkevidde«.
Derefter går turen til et friluftsmuseum, som engang var et centrum for klosterliv. Her er kapeller prydet med fresker fra det 10. og 11. århundrede – stærke blå farver indrammer marianske motiver side om side med fremstillinger af helgener (bemærk Apple-vittigheden), den sidste nadver og andre centrale motiver fra Kristi liv.
Forklaringen på fiskesymbolet bør man ikke gå glip af – og vent blot på den førnævnte Indiana Jones-reference.
Stotts overvejer også: Kan St. Georg være født her?
Kameraets bevægelse op mod den farverige Kristus Pantokrator i kuplen på den såkaldte mørke kirke er betagende – med Stotts’ ord »den evige konge, der våger over selve historien«.
Historielektionen fortsætter med kristendommens legalisering i Romerriget i begyndelsen af 300-tallet og en overgang, der vil glæde synonymordbogens entusiaster (»flapdoodle«, nogen?).
Stotts dykker videre ned i »trosbekendelsernes slagmark« omkring arianismen og fortæller, hvordan »teologiske titaner« – to af dem brødre – konfronterede kætteriet direkte gennem »læremæssig krigsførelse« (med en afstikker til en træningsmontage og en reference til Rocky). Han giver også indblik i Treenigheden, som leder frem til en drøftelse af det andet økumeniske koncil og den nikænske trosbekendelse, som katolikker bekender ved messen.
Videre til Efesos
Afsnit 3 handler om Efesos, hovedstaden i den romerske provins Asia, hvor Paulus mødte en kultur gennemsyret af trolddom og rodfæstet hedenskab – se endnu en gang Apostlenes Gerninger.
Stotts giver seerne stof til næste quizaften med et indslag om oldtidens syv vidundere, herunder Artemistemplet, der har set bedre dage – »lad os se, hvordan din ejendom ser ud om 1 600 år,« spøger han.
Disse arkæologiske sekvenser viser blandt andet offentlige toiletter og det lokale museums statue af Artemis, som havde en fremtrædende plads i byen, da Paulus ankom.
Stotts behandler udførligt Paulus’ tredje besøg i Efesos og fortæller, hvordan han døbte nyomvendte og underviste offentligt – og tog kampen op mod hedenske mænd, der forsøgte sig som eksorcister. Derefter fulgte en omfattende fælles bodshandling og siden et oprør, som det skildres i Apostlenes Gerninger kap. 19. Oprøret blev udløst af håndværkere, der klagede over tabt omsætning (Artemis var nemlig ikke længere så populær på grund af Paulus’ indsats). (Apostlenes Gerninger 19)
Alt i alt »efterlod Paulus en stærk og veletableret kirke,« siger Stotts. Med Timotheus som biskop blev kontinuiteten sikret, og dermed bliver det også en lektion i apostolsk succession.
Stotts omtaler også Paulus’ brev til efeserne, før han forklarer traditionen om, at Johannes kom til Efesos sammen med Maria, og uddyber mariologien og den tidlige forståelse af Jomfru Maria som alle kristnes mor. Han besøger endda det stenhus, der ifølge traditionen anses for at have været Marias hjem, hvor han tænder lys og beder i kapellet.
Derefter går turen til det sted i Efesos, hvor Johannes’ grav ifølge traditionen ligger. Her går Stotts gennem ruinerne af Sankt Johannes-basilikaen og taler indgående om dåben og Johannes’ opfordring til efeserne: »Små børn, elsk hinanden.«
Mariakirken er det sidste hellige sted i programmet. Værten forklarer, at den muligvis var den første kirke nogensinde, der blev viet til Vor Frue. Kirken, som der kun er lidt tilbage af i dag, danner ramme om en drøftelse af koncilet i Efesos i 431, hvor titlen Theotokos – »Guds Moder« – blev bekræftet.
Da Stotts afslutter sit besøg i Efesos, bemærker han, at statuer af evangelisterne engang stod på søjler langs Arcadian Way. Selv om kun søjlerne er bevaret, satte statuerne et tydeligt kristent præg på oldtidsbyens prægtige hovedfærdselsåre.
Andre afsnit handler om Myra, herunder fortællingen om den hellige Nikolaus; Nikæa, stedet for det første økumeniske koncil og den oprindelige nikænske trosbekendelse; og derefter Konstantinopel.
Gå ikke glip af denne katolske rejseskildring, der er gennemsyret af den tidlige Kirkes rige historie.
Det er tydeligt, at dette for værten ikke blot er et rejseprogram, men en ægte pilgrimsrejse. Man ser ham flere gange knæle i bøn og gøre korsets tegn, og han er tydeligvis selv grebet af emnet.
Tag med på "The Road Less Traveled" for at lære og blive inspireret.
Advarsel til seerne: Noget af indholdet er muligvis ikke egnet for de yngste seere.
Af Amy Smith · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
