Det svenske parlament, Riksdagen, stemte den 11. november for at forankre en »ret« til abort i landets forfatning.
Redaktionen – fredag den 13. november 2026 kl. 14.15.
Det svenske parlament, Riksdagen, stemte den 11. november med 292 stemmer mod 51 for at forankre en »ret« til abort i landets forfatning. Dermed er Sverige efter Frankrig og Luxembourg det tredje europæiske land, der udtrykkeligt beskytter adgangen til abort som en grundlæggende forfatningsrettighed.
Ændringen, der træder i kraft den 1. januar 2027, blev drevet frem af sine tilhængere for at forhindre, at fremtidige regeringer uden videre kan begrænse adgangen til abort.
Efter svensk ret kræver forfatningsændringer godkendelse i identisk form af to på hinanden følgende parlamenter med et parlamentsvalg imellem. Den foregående rigsdag godkendte allerede forslaget første gang den 20. maj 2026, og det nyvalgte parlament fastholdt støtten efter parlamentsvalget i september. Dermed har forfatningsændringen passeret sin sidste lovgivningsmæssige hindring.
Kirkens retningslinjer før valget
Forud for det svenske parlamentsvalg den 13. september, der blev betragtet som en afgørende hindring for forfatningsændringen, udsendte Stockholms katolske bispedømme formelle valgretningslinjer om livsspørgsmål.
Dokumentet, der blev offentliggjort i april af bispedømmets kommission for retfærdighed og fred, opfordrede svenske katolikker til at vurdere kandidaterne i lyset af katolsk sociallære. Uden at støtte bestemte politiske partier vejledte teksten vælgerne i at skelne mellem områder, hvor der er plads til fornuftige skøn, såsom økonomisk politik, og »ikke-forhandlelige« moralske sandheder, hvor troen binder samvittigheden.
Dengang sagde kommissionens formand, jesuitten Thomas Idergard, til CNA Deutsch: »I lyset af det forestående valg beder de troende om vejledning i, hvordan de kan anvende deres tro, når de træffer beslutninger som vælgere.«
Abort i svensk lovgivning
I et interview med CNA Deutsch påpegede Benedicta Lindberg, generalsekretær for »Respekt«, pro-life-organisationen i Stockholms katolske bispedømme, at abort længe har været forankret i svensk ret.
»Der var ingen umiddelbar trussel mod adgangen til abort i Sverige,« sagde Lindberg. »Abort har været generelt tilgængelig siden 1975 og har bred politisk opbakning. Forfatningsændringen er derfor i vid udstrækning symbolsk, men dens juridiske og etiske betydning bør ikke undervurderes.«
Hun bemærkede, at abort ganske vist nu har status som en grundlæggende forfatningsrettighed, men at »det ufødte barn ikke får en tilsvarende beskyttelse af sit liv«. Hun pegede desuden på, at »livreddende lægebehandling, for eksempel kræftbehandling, ikke har en tilsvarende forfatningsmæssig garanti«.
Lindberg og andre livsværnsforkæmpere havde desuden kritiseret den måde, forslaget var blevet forelagt parlamentet på. Parlamentsmedlemmerne stemte om abort sammen med nye forfatningsbestemmelser om fratagelse af statsborgerskab og begrænsning af foreningsfriheden. »De tre forfatningsændringer vedrørte grundlæggende forskellige emner, men parlamentet måtte alligevel vedtage eller forkaste dem som én samlet pakke,« forklarede Lindberg. »Det gjorde det umuligt for parlamentsmedlemmerne at stemme særskilt om abort, statsborgerskab og begrænsninger af foreningsfriheden.«
Lindberg sagde, at afstemningen ikke ændrer noget ved »Respekts« arbejde, og påpegede, at organisationen vil fortsætte sit oplysningsarbejde, sit offentlige engagement og sin praktiske støtte til kvinder i vanskelige graviditetssituationer, samtidig med at den vil sætte gang i dybere etiske drøftelser om menneskelig værdighed. »En forfatningsændring kan ikke afgøre det grundlæggende moralske spørgsmål om, hvilket tidspunkt menneskeligt liv fortjener beskyttelse,« sagde Lindberg. »Vi mener, at det fortsat er afgørende at tale om det med både overbevisning og medfølelse.«
Reaktioner i den europæiske pro-life-bevægelse
Maria Czernin, formand for ProLife Europe, var bestyrtet over det svenske parlaments endelige beslutning om at forankre retten til abort i landets forfatning.
I et interview med CNA Deutsch sagde Czernin, at beslutningen afspejler »en voksende kulturel tendens i hele Europa til at behandle abort som en grundlæggende rettighed i stedet for at tage fat på de underliggende problemer, der får kvinder til at få foretaget en abort«. Hun advarede om, at en forfatningsmæssig forankring af indgrebet risikerer at lukke ned for samfundsdebatten om beskyttelsen af det ufødte liv og menneskeværd.
Czernin tilføjede, at ProLife Europe allerede i nogen tid har overvejet at udvide sine aktiviteter til Sverige. Ifølge organisationen understreger vedtagelsen af forfatningsændringen behovet for en stærkere tilstedeværelse af pro-life-bevægelsen og et langsigtet kulturelt engagement i landet.
ProLife Europe har hovedsæde i Tyskland og lokalafdelinger i syv EU-lande. Organisationen engagerer studerende gennem arbejde på universiteter og fordomsfri dialog. Ved at overføre denne model til Sverige, hvor abort har bred politisk opbakning og sjældent debatteres offentligt, kunne organisationen bryde den samfundsmæssige tavshed om emnet.
Samtidig talte CNA Deutsch også med Nicolas Bauer, der er direktør for politisk interessevaretagelse i European Centre for Law and Justice (ECLJ). Han advarede om, at den svenske forfatningsændring har betydelige kulturelle og juridiske konsekvenser, selv om folkeretten ikke anerkender en »ret til abort«. Bauer bemærkede, at forankringen af adgangen til abort i forfatningen styrker den udbredte opfattelse i Europa af, at abort er en grundlæggende menneskerettighed. Han betegnede dette kulturelle skifte som ændringens største virkning.
Som svar på forkæmperne af livets beskyttelse, og deres bekymring for, at den nye abortbestemmelse kunne forbyde dem at udføre oplysningsarbejde eller ytre sig offentligt, pegede Bauer desuden på en væsentlig strukturel forskel i den svenske forfatnings udformning. Mens abortændringen udtrykkeligt overlader betingelser og grænser til den almindelige lovgivning – »i overensstemmelse med bestemmelser fastsat ved lov« – er centrale frihedsrettigheder som ytrings- og forsamlingsfriheden forankret som vidtgående grundrettigheder, der kun kan begrænses under strenge forfatningsmæssige betingelser. Det giver forkæmpere for beskyttelse af liv en stærk juridisk beskyttelse.
Bauer henviste dog til Frankrig som et advarende eksempel. Trods tilsvarende forfatningsmæssige garantier for ytringsfriheden stadfæstede Frankrigs øverste domstol love, der gør det strafbart at »hindre« adgangen til abort. Det begrænser i væsentlig grad forkæmpernes ytringsfrihed til beskyttelse af liv – en præcedens, som nogle frygter med tiden også kan få fodfæste i Sverige.
Af Bryan Lawrence Gonsalves · CNA Deutsch · Oversat til dansk af EWTN Danmark
