Et år efter lanceringen har hjælpelinjen »Caritas Listens« registreret mere end 67 000 minutters samtaler med ældre, der søger trøst, menneskelig kontakt og nogen, der vil lytte.
Da pave Leo XIV både i maj og juni advarede om den voksende ensomhed og oplevelse af at være forladt blandt de ældre, pegede han på en udfordring, som store dele af den moderne verden står over for. I Litauen er Den katolske Kirke allerede i gang med at imødegå problemet.
For et år siden lancerede Caritas Litauen »Caritas Lytter«, en gratis telefonlinje til følelsesmæssig støtte med det formål at bekæmpe ensomhed blandt ældre voksne. Med en stab af uddannede frivillige tilbyder hjælpelinjen et medfølende og lyttende øre – et behov, som mange siger, at de savner. (»Caritas Listens«)
Selv om initiativet blev iværksat i Litauen, rækker dets betydning langt ud over det baltiske land. I hele Østeuropa har faldende fødselsrater, stigende levealder og årtiers udvandring af de yngre generationer til Vesteuropa efterladt mange ældre, der nu lever alene.
Lignende demografiske udfordringer er også ved at omforme samfund i lande som Japan, Sydkorea og Kina. Det vækker bekymring ikke kun for sundhedsvæsen og pensioner, men også for social isolation og psykisk trivsel.
For den katolske kirke giver Caritas Litauens erfaringer et konkret eksempel på, hvordan pastoral omsorg kan imødegå en stadig mere presserende social og åndelig krise.
Et år med stor betydning
Efter det første år oplyser Caritas Litauen, at telefonlinjen har registreret 67 308 minutters samtaler. Organisationen ser det som et vidnesbyrd om både omfanget af ensomhed blandt ældre og behovet for følelsesmæssig støtte.
Initiativet bygger i dag på 86 uddannede frivillige, der yder fortrolig følelsesmæssig støtte over telefonen. De koncentrerer sig om at lytte uden at dømme, være der for dem, der ringer, i stunder præget af ensomhed, sorg eller angst og hjælpe dem med at genfinde en oplevelse af sammenhæng.
For projektets koordinator, Erika Panova-Polikevičienė, stod behovet klart, allerede inden telefonlinjen blev oprettet.
Hun henviste til litauisk statistik, ifølge hvilken 1 ud af 5 personer på 60 år eller derover oplever ensomhed, mens voksne over 60 udgør næsten en tredjedel af landets befolkning.
»I mere end 37 år har Caritas Litauen ydet støtte til mennesker i sårbare situationer, herunder ældre mennesker,« sagde hun til EWTN News. Trods denne indsats blev organisationen imidlertid klar over, at de traditionelle tilbud var udenfor rækkevidde for mange ældre mennesker.
Nogle kæmpede med dårligt helbred eller begrænset mobilitet. Andre var socialt isolerede eller manglede modet til at søge hjælp. For mange var det ganske enkelt ikke muligt at deltage i aktiviteter i lokalsamfundet eller få støtte ansigt til ansigt.
»Vi så et behov for at skabe en alternativ måde for dem, til at de kunne få følelsesmæssig støtte og menneskelig kontakt,« sagde Panova-Polikevičienė.
Med støtte fra Litauens ministerium for social sikring og arbejde udvidede Caritas sit hjælpenetværk og åbnede telefonlinjen for følelsesmæssig støtte i 2025.
Lytning som en form for sjælesorg
De, der ringer, taler ofte om sorgen efter at have mistet deres kære, vanskelige familieforhold, konflikter med naboer, svigtende helbred, økonomiske bekymringer og usikkerhed om, hvor de skal søge hjælp.
Nogle har ganske enkelt brug for én, der vil lytte, sagde Panova-Polikevičienė. »Nogle gange er det første skridt mod at overvinde isolation ganske enkelt, at der er nogen i den anden ende af telefonen, som er parat til at lytte.«
Samtalerne har også udfordret almindelige antagelser om ensomhed. »En af de vigtigste erfaringer, vi har gjort os, er, at ensomhed ikke altid handler om at være fysisk alene,« forklarede Panova-Polikevičienė.
Nogle af dem, der ringer, bor sammen med familiemedlemmer eller har slægtninge i nærheden, men oplever stadig dyb ensomhed, fordi de mangler følelsesmæssig kontakt eller følelsen af at blive forstået. »En enkel samtale kan undertiden genskabe en følelse af sammenhæng og minde et menneske om, at de ikke er glemt,« sagde hun.
Telefonlinjen er også blevet et tilflugtssted for mennesker der møder øjeblikke af dyb fortvivlelse. De frivillige modtager jævnligt opkald fra ældre, der kæmper med sorg efter dødsfald, håbløshed eller perioder, hvor de føler, at de ikke har andre at henvende sig til. I disse øjeblikke er det umiddelbare mål ikke nødvendigvis at løse alle problemer.
»Det første vigtige skridt er ofte ikke at komme med en hurtig løsning, men at være til stede, lytte med medfølelse og hjælpe den enkelte til at mærke, at vedkommendes liv og erfaringer har betydning.«
De frivillige bag tjenesten
De frivillige er selv kernen i initiativet. Panova-Polikevičienė beskrev dem som mennesker, der frit valgte at ledsage andre gennem nogle af livets vanskeligste stunder.
»De ønsker at være der for andre, at lytte med medfølelse, at ofre deres tid og nærvær for at være sammen med ældre mennesker, som måske oplever ensomhed eller vanskelige perioder i deres liv,« sagde hun.
Inden de besvarer opkald, gennemgår hver frivillig en proces med skelneevne sammen med både en frivilligkoordinator og en psykolog.
Caritas Litauen mener ikke, at ønsket om at hjælpe er nok i sig selv. De frivillige må også foretage en ærlig vurdering af, om de er følelsesmæssigt rustede til at ledsage mennesker gennem sorg, isolation og dyb ensomhed.
De, der optages i programmet, bliver uddannet i aktiv lytning, empatisk kommunikation og ansvarlig håndtering af følelsesmæssigt vanskelige situationer. De yder støtte på litauisk og får løbende supervision og psykologisk støtte under hele deres tjeneste.
Desuden hjælper supervisionsmøder og samtaler med psykologer dem med at undgå udbrændthed og sikrer, at de selv fortsat får følelsesmæssig støtte, mens de er sammen med sårbare mennesker, der ringer til linjen.
En model der kunne anvendes uden for Litauen
»Vi mener, at erfaringerne fra ›Caritas Lytter‹ kunne være relevant for andre Caritas-organisationer, eftersom ensomhed blandt ældre mennesker er en voksende udfordring i hele Europa,« sagde Panova-Polikevičienė.
Hun understregede, at hvert land vil være nødt til at tilpasse et lignende initiativ til deres egne sociale forhold og støttesystemer. Alligevel er Caritas Litauen klar til at dele det de har lært, sagde hun.
»Vi mener, at udveksling af god praksis inden for Caritas-netværket kan hjælpe os med bedre at imødegå den voksende udfordring med ensomhed blandt ældre mennesker.«
Idet mange lande kæmper med en aldrende befolkninger, tyder erfaringerne fra Caritas Litauen på, at det ikke altid kræver komplekse løsninger at imødegå ensomhed.
Nogle gange begynder tjenesten med noget langt mere enkelt: et lyttende øre og forsikringen om, at ingen er glemt.
Af Bryan Lawrence Gonsalves · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
