En skilsmisse påvirker uvægerligt de berørte børn. Et nyt program i Spanien skaber et rum, hvor børnene kan blive hørt, få deres smerte anerkendt og modtage den hjælp, de har brug for.
Ifølge en undersøgelse, der blev fremlagt i 2024, er »den omtrentlige sandsynlighed for, at et ægteskab ender med skilsmisse, omkring 50 procent« i Spanien ligesom i mange andre lande. Det er en virkelighed, der påvirker samfundet som helhed, og som Den katolske Kirke ikke er undtaget fra.
Den samme undersøgelse viste også, at andelen af par, der bliver viet i Den katolske Kirke i Spanien, er faldet med 83 procent siden 1975.
Som svar på den høje skilsmisserate har Familievejledningscentret (COF, den spanske forkortelse) i bispedømmet Cuenca udviklet programmet Niño equilibrista (Barnet som balancekunstner). Programmet bygger på en model med gensidige støttegrupper og yder hjælp og støtte til børn af separerede og skilte forældre.
Marta Guillén Tena, leder af COF, forklarede i et interview med ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste, at programmets navn hentyder til den »balance mellem loyaliteter«, som et barn må håndtere, når forældrene går fra hinanden. Processen indebærer desuden ofte en retstvist, hvor barnet kommer i klemme.
»De skal have tilstrækkelig frihed og forståelse til at vide, at de kan elske både deres far og deres mor lige højt,« bemærkede hun. Børnene »har først og fremmest brug for at føle sig hørt og få deres smerte anerkendt«. De skal desuden have at vide, at deres forældre »uanset hvad der sker, altid vil være deres forældre«.
Disse børns situation er en udfordring for Kirken, fordi den forkynder ægteskabets hellighed og udelelige enhed. Det, børnene gennemlever, gør det også vanskeligt at forklare dem begrebet Gud Fader.
»Barnet som balancekunstner« er ifølge Guillén et bredt begreb, som også omfatter teenagere, unge mennesker og endda voksne, der »kan genkende det barn som balancekunstner, de bærer i deres hjerte«.
»Det virker, som om de ikke lægger mærke til det – men det gør de«
Projektet udspringer af et svar, som ofte går igen blandt forældre, der søger hjælp på Familievejledningscentret i Cuenca (COF), når de bliver spurgt om deres børn. »Forældrene fortalte os, at deres børn havde det fint,« forklarede lederen.
Men i virkeligheden opfanger børn, hvad der foregår omkring dem: »Børnene ser måske ud til ikke at lægge mærke til det, men det gør de.« Derfor iværksatte centret dette særlige etårige program.
Programmet skal give børnene redskaber til at kommunikere med deres forældre, jævnaldrende og andre vigtige personer som bedsteforældre, lærere og kateketer. De lærer at skelne mellem det, der sker i familien, og det, der definerer dem som individer.
»Ingen vil dømme dem«
Teresa Sarabia, koordinator for Familievejledningscentret i Cuenca og for selve programmet, forklarede, at børnene også får hjælp til at »forstå sorgprocessen og det, de gennemgår«, til at håndtere deres følelser og til at forholde sig til deres relation til Gud og begrebet tilgivelse. De »vakler undertiden mellem at give nogen skylden og at tilgive«, sagde Sarabia.
»Det er et rum med fuld fortrolighed, hvor alle børnene og deres forældre frit kan udtrykke sig åbent. Ingen vil dømme dem. Vi møder dem ærligt og oprigtigt – intet er iscenesat. Vi gør det af kærlighed, til Guds større ære, ikke til vores egen større ære,« forklarede Guillén.
For øjeblikket er det voksne børn, der deltager i programmet. Det skyldes dels, at en af forældrene undertiden ikke vil give samtykke, dels at »vi vurderede, at de var den mest presserende prioritet, fordi de snart selv skal stifte familie«, bemærkede Sarabia.
Koordinatoren sagde, at barnet er i centrum, »men tanken er at arbejde med hele familien«. Forældrene holdes derfor orienteret om den vej, deres børn går, »så de senere kan tale om det derhjemme. Tanken er at bygge bro mellem dem og gøre det til noget, man kan tale åbent om.«
Et program for Kirken
Programmet Niño equilibrista (Barnet som balancekunstner) blev lanceret efter otte års forberedelse med deltagelse af talrige eksperter fra Spanien og udlandet. Målet er, at programmet får stor udbredelse og medvirker til »at synliggøre den helt konkrete smerte, disse børn oplever, uanset deres alder. Vi ønsker, at de skal vide, at deres smerte har betydning for os,« understregede Guillén.
Samtidig er målet, at andre bispedømmer også skal tage programmet til sig: »Det er ikke et program, vi kun ønsker at gennemføre for os selv. Vi er en del af én Kirke, og alt, hvad vi gør, er for hele Kirken,« sluttede hun.
Denne artikel blev første gang offentliggjort af ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Nicolás de Cárdenas · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
