CEI’s generalsekretær leder første vesper i Santa Maria degli Angeli.
I anledning af 800-året for den hellige Frans’ død blev første vesper fejret i basilikaen Santa Maria degli Angeli i Assisi under ledelse af monsignore Giuseppe Baturi, ærkebiskop af Cagliari og generalsekretær for CEI.
»Vores tid har brug for, at troen også på ny formår at forholde sig til dødens mysterium, netop for at afdække livets mening,« sagde han i sin prædiken. »Det er en opgave, som kun er mulig ved at fortælle om de helliges død. Frans undgår ikke at se døden i øjnene. Han kalder det, som alle finder frygteligt, for søster og byder det velkommen, som naturligt vækker rædsel.«
»Frans’ død viser ønsket om en efterfølgelse, der når helt frem til en forening med Herren,« tilføjede han. »Vi lever i en kultur, der fortrænger døden, skjuler den eller fremskynder den og ›håndterer‹ den som et problem, der skal løses. Frans peger på en anden mulighed: at se det, der vækker frygt, i øjnene og kalde det ›søster‹ uden at benægte eller flygte fra det. Kun hvis man ikke er alene, er det muligt at se sådan på døden. ›Søster død‹ kan ikke tages imod ved egen kraft, men kun i en relation – relationen til den korsfæstede, som var den første til at gå gennem mørket. Derfor har Kirken et nærvær at tilbyde: at stå ved den lidendes side uden at vende blikket bort og uden at ville få det overstået i en fart. I den korsfæstedes åbne favn bliver enhver lidelse taget imod og forløst.«
»I dag, i en verden, der måler alt efter nytteværdi, er Frans’ lovsang en radikal profeti,« bemærkede CEI’s generalsekretær. »Den siger, at intet liv er uden værdi, heller ikke det, der er ved at slukkes.«
»Frans dør i fællesskab med sine brødre,« mindede han afslutningsvis om. »Vores mission består i dette kærlighedens fællesskab. Frans’ død er en velsignelse for brødrene. Hans ord rummer et helt pastoralt program: nærhed, værn og omsorg. Ingen bør dø alene, og ingen bør efterlades alene med byrden ved, at et menneske er ved at dø. Derfor er Kirken kaldet til ligesom den barmhjertige samaritaner at standse op, komme nær og tage ansvar for dette liv ved at stå de syge og de ofte udmattede familier bi. Det er omsorgens rum, det rum, hvor broderskabet bliver konkret.«
Af Marco Mancini · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark
