Et blik på den salige Fulton Sheens relikvier

Den salige Fulton Sheens kæbeben i et relikvieskrin under saligkåringsmessen i St. Louis.

Ærkebispedømmet i New York og bispedømmet i Rochester skal hver modtage et betydningsfuldt relikvie, som de troende kan ære i bispedømmet.

Ved ærkebiskop Fulton Sheens saligkåring i St. Louis overrakte teenageren James Fulton Engstrom hovedcelebranten, kardinal Luis Tagle, et førstegradsrelikvie af Sheen: underkæben, det kæbeben, der danner hagen og underkæbens kontur, og som er den eneste bevægelige knogle i menneskets kranium.

Engstrom var den person, som i 2010 oplevede det mirakel, der lå til grund for Sheens saligkåring. I minutterne efter fødslen trak han ikke vejret, og hverken redningsfolk eller hospitalspersonale kunne hjælpe ham. Han var død i 61 minutter – og netop som lægerne skulle registrere hans dødstidspunkt, kom James til live. Som Kirken officielt har erklæret, begyndte barnet ved Sheens forbøn at trække vejret og blev på en måde, som lægevidenskaben ikke kunne forklare, helbredt for alle de komplikationer, der kunne være opstået.

Underkæben blev valgt på grund af Sheens store evner som taler.

»Det er meget betydningsfuldt at bruge kæbebenet på grund af hans evne til at formidle troen,« sagde biskop Louis Tylka af Peoria i Illinois – Sheens hjemstift – til National Catholic Register, en søsterpublikation til EWTN News.

»Og selvfølgelig var hans evne til at forkynde troen, tale åbent om troen, prædike og undervise« helt central for Sheen, sagde Tylka, som koncelebrerede ved saligkåringsmessen.

»Det er ganske almindeligt, at den, der blev helbredt, spiller en rolle, hvis vedkommende har mulighed for det,« sagde monsignore Jason Gray, direktør for Archbishop Fulton J. Sheen Foundation i Peoria i Illinois, til NCR.

En del af forberedelserne til en saligkåring eller helligkåring består i at skaffe førstegradsrelikvier af den nyligt saligkårede eller helligkårede. Monsignore Gray forklarede, hvordan bispedømmet Peoria fik udtaget disse førstegradsrelikvier, som altid består af dele af eller fragmenter fra kroppen.

Medlemmer af Knights of Columbus ved relikvieskrinet med den salige Fulton Sheens kæbeben.
Medlemmer af Knights of Columbus står ved relikvieskrinet med den salige Fulton Sheens kæbeben i The Dome at America’s Center i St. Louis den 24. september 2026. Foto: Jeff Bruno for EWTN/National Catholic Register.

Den nu salige Fulton Sheen døde den 9. december 1979.

»Det er vigtigt at vide, at han på dette tidspunkt har været begravet i 47 år, og at kroppen nedbrydes,« bemærkede monsignore Gray. »I hans tilfælde har vi ikke at gøre med et uforgængeligt legeme, så efter 47 år var stort set alt blødt væv nedbrudt. Da vi foretog den egentlige kanoniske undersøgelse – som altid udføres meget respektfuldt og efter de normer, Rom har fastlagt – og åbnede kisten, var der stort set kun knogler tilbage. Næsten alt andet var gået i opløsning. Vi kunne udtage noget af knoglematerialet og bruge det til førstegradsrelikvier.«

Bispedømmet fik tilladelse fra Rom til at udtage noget større, fordi biskop Tylka ville sikre, at ærkebispedømmet i New York, hvor Sheen var hjælpebiskop fra 1951 til 1966, og bispedømmet i Rochester i New York, hvor Sheen gjorde tjeneste fra oktober 1966 til oktober 1969, hver fik et betydningsfuldt relikvie. »Både biskop John Bonnici af Rochester og ærkebiskop Ronald Hicks af New York har været meget glade for nyheden,« sagde Gray.

Gray beskrev relikvierne som de længste knogler i håndfladen i henholdsvis højre og venstre hånd – den anden mellemhåndsknogle, som hører til pegefingeren.

»De skal overdrages til Rochester og New York,« sagde han. »De får hver et betydningsfuldt relikvie.«

Tylka forklarede, at de især »tog relikvierne fra hans højre hånd, fordi han var højrehåndet. Et ikonisk billede af ham var, når han skrev, især ›JMJ‹ på tavlen i sit tv-program ›Life Is Worth Living‹. Det virker som en betydningsfuld mulighed at bruge knogler fra hans højre hånd. Det var et så velkendt og ikonisk billede af ham, som så mange mennesker kendte.«

»Faktum er, at selv om Fulton Sheen var præst i bispedømmet Peoria, var hans bispelige tjeneste og en stor del af hans liv knyttet til New York,« bemærkede Tylka over for NCR.

»Og selvfølgelig var han biskop i Rochester. Derfor er det efter min mening vigtigt, at disse to bispedømmer – især ærkebispedømmet i New York og bispedømmet i Rochester – hver får et betydningsfuldt relikvie til brug og til at ære i deres respektive bispedømme. Og fordi jeg ved, at de har støttet vores arbejde med at føre saligkåringen og Fulton Sheens sag videre, mente jeg, at det ville være en vigtig gestus, at jeg selv som biskop tager dertil og overrækker relikvierne.«

Tylka vil personligt overrække relikvierne til biskop Bonnici i Rochester og til ærkebiskop Hicks i New York.

»Begge bispedømmer planlægger festligheder på de pågældende dage,« sagde han. »De nærer begge stor hengivenhed for og støtter Fulton Sheens sag, så de bliver de første to bispedømmer, der modtager et relikvie – et anseligt relikvie,« forklarede Tylka.

Han uddybede, hvorfor netop disse relikvier var valgt til de to bispedømmer. »Vi ved, at Fulton Sheen var meget udtryksfuld: Han skrev ikke blot ›JMJ‹, men gjorde også ofte en gestus, hvor han pegede op mod himlen. Derfor får hvert bispedømme en knogle fra hans hånd. Det ene får den venstre, og det andet den højre.«

Ud over disse knogler blev der også udtaget endnu en længere knogle til fremstilling af små relikvier, forklarede monsignore Gray. Hvert af dem anbringes i en theca – et lille, rundt relikvieskrin – med en lille knogleflis og indskriften ex ossibus Beati Fultoni Sheen, »af den salige Fulton Sheens knogler«. Ingen af relikvierne kunne udleveres før den 24. september.

Gray præciserede, at disse relikvier ikke er beregnet til private samlinger, men skal æres offentligt. Anmodninger fra katolske institutioner såsom en menighed, et præsteseminarium, et ordenshus, et kloster eller et valfartssted skal ledsages af et anbefalingsbrev fra en bispedømmebiskop.

»Vi skal vide, at der er tale om en legitim anmodning fra en institution, som vil opbevare relikviet respektfuldt, og at det skal stilles til rådighed, så de troende kan ære det,« sagde han.

Andengradsrelikvier – genstande, som den salige eller helgenen har ejet, båret eller rørt ved, eksempelvis en skjorte eller en bog eller dele heraf – kan fås hos fonden, som har en række af Sheens messeklæder (ex indumentis, »af klæderne«). Sådanne andengradsrelikvier kan gives til privatpersoner.

»Det er helt i orden,« sagde Gray. »Vi beder blot folk om at give et bidrag, fordi det tager tid at forberede disse ting – enten et relikviekort, hvor vi fastgør et stykke af messeklædet på indersiden af et andagtskort, eller en egentlig theca med et stykke stof fra Fulton Sheens messeklæder, hvis folk har ydet et større bidrag.«

»Vi har rigeligt materiale, så det er ikke noget problem at imødekomme ønskerne,« sagde han. På grund af de mange anmodninger, fonden modtager, »beder vi folk om at have lidt tålmodighed, for vi forsøger at imødekomme dem så godt, vi kan«. (Man kan sende en anmodning og et bidrag pr. post til Archbishop Fulton J. Sheen Foundation, 419 NE Madison Ave., Peoria, IL 61603, eller via hjemmesiden CelebrateSheen.com.)

Der findes også tredjegradsrelikvier – genstande som andagtskort, religiøse medaljer og rosenkranse, der har været bragt i berøring med et førstegradsrelikvie.

»Lige nu er den vigtigste måde at fremstille et tredjegradsrelikvie på at bringe en genstand i berøring med graven,« forklarede monsignore Gray med henvisning til det nuværende hvilested for biskop Sheens jordiske rester i et sidekapel i katedralen St. Mary of the Immaculate Conception i Peoria. »Selve graven er et førstegradsrelikvie.« Folk berører den »hele tiden med deres rosenkranse og andagtskort, når de kommer til Peoria og besøger graven«.

Under saligkåringen i The Dome at America’s Center i St. Louis kunne de troende ære mere end ét førstegradsrelikvie.

Et andet betydningsfuldt relikvie skal også til Rom og overrækkes til pave Leo XIV. »Det er planlagt,« bekræftede Tylka over for NCR. »Jeg har fået bekræftet, at jeg får audiens med dette formål den 5. oktober.«

Fordi Leo voksede op blot omkring 168 miles fra Peoria, kan han under sin opvækst have besøgt biskop Sheens hjembispedømme og domkirke.

»Det er bestemt muligt,« sagde Tylka. »Han voksede op i Chicagos sydlige forstæder, ligesom jeg gjorde. Og eftersom han er augustiner, er det naturligvis også relevant, at vi faktisk havde et sogn, hvor augustinerne gjorde tjeneste i en periode. Derfor er det meget sandsynligt, at han kan have været på besøg.«

Denne artikel blev først offentliggjort af National Catholic Register, en søsterpublikation til EWTN News, og er blevet bearbejdet til EWTN News English.

Af Joseph Pronechen · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark

Flere nyheder fra EWTN Danmark

En gammel udgave af Fioretti.

Poesien hos St. Frans af Assisi

800 år efter Frans’ død undersøger artiklen hans poetiske stemme i Fioretti di San Francesco og fortællingerne om mirakler, fuldkommen glæde og franciskansk spiritualitet.

Watch Live