Grænsen ved Ceuta adskiller to radikalt forskellige socioøkonomiske virkeligheder.
Siden 30. juli har den spanske by Ceuta været centrum for en af de mest omfattende grænsekriser som følge af migrationspres i de seneste årtier, efter at mindst 70 000 mennesker ulovligt svømmede ind på spansk territorium.
Her er fire fakta, der kan belyse krisens omfang.
1. Ceuta er et spansk territorium på den nordafrikanske kyst
Ceuta er en spansk by på den nordafrikanske kyst ved Gibraltarstrædets østlige ende. Sammen med Melilla udgør byen EU’s eneste landegrænse til Afrika og har afgørende geopolitisk betydning.
Portugal erobrede byen i 1415, og med Lissabontraktaten af 1668 blev den en del af Spanien. Marokko gør krav på både Ceuta og Melilla som en del af sit territorium, selv om begge var spanske forposter, før Marokko eksisterede som nation.
2. Ceuta er et multikulturelt samfund
Ceuta har over 80 000 registrerede indbyggere. Størstedelen er spanske statsborgere med forskellig baggrund. Ud over et katolsk flertal bekender omkring 35 000 mennesker sig til islam, og der findes også betydelige jødiske og hinduistiske samfund.
Størstedelen af byens udenlandske befolkning, som udgør 6 procent af den samlede befolkning, er af marokkansk oprindelse.
Selv om spansk er det officielle sprog, er hindi, engelsk, haketia (en nordafrikansk dialekt af ladino eller jødespansk) og darija (den marokkanske variant af arabisk) også udbredte.
3. Ceuta har været grænseovergang for afrikansk migration til Europa
Grænsen ved Ceuta adskiller ligesom grænsen ved Melilla to radikalt forskellige socioøkonomiske virkeligheder. Forskellen viser sig i alt fra lønninger til offentlige ydelser som uddannelse, sundhedspleje og transport.
Mennesker kommer til denne grænse med det mål at krydse den – ikke kun marokkanere, men også mennesker fra hele Afrika, som har rejst tusindvis af kilometer, hovedsageligt drevet af ønsket om velstand og fred. Under den krævende rejse bliver mange ofre for menneskesmuglernetværk eller menneskehandlere.
Disse migrationsbevægelser er angiveligt blevet brugt som et demografisk våben. Det har formanden for Den Spanske Bispekonference, ærkebiskop Luis Argüello, for nylig hævdet.
Disse bevægelser lægger desuden et voldsomt pres på hjælpetilbuddene, blandt andet byens midlertidige opholdscenter for migranter. Centrets kapacitet på over 500 pladser bliver jævnligt presset til bristepunktet. Allerede inden den seneste tilstrømning tog centret imod 200 personer ud over sin kapacitet, mens yderligere 500 ventede i nærheden på hjælp.
4. Der har været spændinger mellem Marokko og Spanien
Ceuta og Melilla har i årtier stået i centrum for diplomatiske spændinger mellem Marokko og Spanien med Marokkos ambition om at annektere den tidligere spanske koloni Vestsahara som baggrund.
I de senere år har den spanske regering ændret sin holdning til dette spørgsmål markant.
I april 2021 tog Spanien den sahrawiske leder Brahim Ghali ind i landet til behandling for covid-19. Det udløste en diplomatisk krise med Marokko, som kulminerede i en kraftig tilstrømning til Ceuta i maj samme år, da over 10 000 mennesker kom ind i byen. Mange af dem var børn.
I et uventet kursskifte, der brød med den diplomatiske linje, Spanien havde fastholdt i årtier, kom det i marts 2022 frem, at den spanske regering i et brev til kong Mohammed støttede Marokkos krav vedrørende Vestsahara.
Den spanske regering erkendte derefter i maj 2022 offentligt, at premierminister Pedro Sánchez’ telefon var blevet aflyttet mellem 19. og 31. maj 2021 – netop mens den diplomatiske krise med Marokko stod på. Dette hændelsesforløb kan være med til at forklare, hvorfor den spanske regering har valgt at holde lav profil over for Marokko, efter at mere end 70 000 mennesker i løbet af få timer ankom til Ceuta i sidste uge.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er blevet oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Nicolás de Cárdenas · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
