De middelalderlige tekster undersøger kong Sauls rådgivning med åndemaneren fra En-dor og antyder, at Israels første konge i sidste ende måske angrede og modtog Guds nåde.
Stiftsbiblioteket i Pelplin i regionen Pommern i det nordlige Polen opbevarede uden at vide det en sand skat.
Vidensdepotet ligger ved siden af den imponerende gotiske katedral, hvor cistercienserne har bedt i århundreder. Her blev et middelalderligt manuskript bevaret, hvis betydning siden er kommet for dagen.
Paul Alexander Nebauer, en uafhængig forsker med speciale i middelalderhistorie fra det tidligere cistercienserkloster Bad Doberan i Tyskland kontaktede i 2024 Christian Tornau, professor i klassisk filologi (latinske studier) ved Würzburg Universitet, og bad ham løse en opgave: Nebauer havde fundet en middelalderlig kodeks indeholdende flere prædikener, der blev tilskrevet den hellige Augustin, og havde brug for hjælp til at identificere og oversætte dem.
Tornau regnes for en af Tysklands førende eksperter i den hellige Augustin af Hippos værker og senantikkens kristne litteratur. Han tog udfordringen op.
For en utrænet iagttager kan manuskriptet ligne en samling gamle gulnede sider med lugten af et gammelt dokument.
Den omfattende filologiske forskning, som Tornau gennemførte sammen med Clemens Weidmann, forsker ved »Corpus Scriptorum Ecclesiasticorum Latinorum« (Samlingen af latinske kirkelige skrifter, forkortet CSEL efter det latinske navn) i Wien i Østrig, og og et team af unge forskere kom til sidst frem til en opdagelse af enorm betydning.
Manuskriptet blev afskrevet i Doberan-klosteret i det 12. århundrede og kan være blevet afskrevet fra en ældre kodeks fra Amelungsborn, et historisk cistercienserkloster i den nuværende tyske delstat Niedersachsen.
Af de fire analyserede prædikener kendte fagfolk allerede to: Den ene var anerkendt som autentisk augustinsk, mens den anden var klassificeret som pseudoaugustinsk. De to øvrige kunne imidlertid ikke umiddelbart identificeres.
»Vi transskriberede de nye tekster og begyndte at analysere dem med henblik på en senere udgave. Vi var naturligvis fascinerede af tanken om, at vi havde fundet nye prædikener af den hellige Augustin, men blev snart skeptiske, fordi prædikenerne visse steder ikke lod til at være skrevet af Augustin,« forklarede Tornau til ACI Prensa, den spansksprogede søstertjeneste til EWTN News.
To års forskning for at bekræfte ægtheden
Forskerne lod sig ikke rive med af den første begejstring, men ville underkaste fundet de strengeste videnskabelige krav, før de godkendte det som ægte. »Vores endelige vurdering af, at de er autentiske, er resultatet af næsten to års vedvarende filologisk arbejde,« bemærkede den tyske forsker.
En del af arbejdet blev udført under en sommerskole, som CSEL afholdt i Wien i 2025 for ph.d.-studerende og forskere i begyndelsen af deres karriere med speciale i tidlig kristen litteratur. Efter en omhyggelig analyse af teksterne og deres overførsel til manuskriptet konkluderede holdet, at der ikke var vægtige indvendinger mod at anse dem for at være skrevet af den hellige Augustin.
Ifølge forskeren giver dokumentet en overraskende pålidelig version, selv om der adskiller flere århundreder af tekstoverlevering mellem Augustinus’ tid (det 5. århundrede) og det bevarede manuskript.
»Der er flere århundreder mellem Augustin og denne skriver fra det 12. århundrede, så det er let at forestille sig, at der opstod fejl under overførslen. Alligevel har vi en meget god tekst, og med enkelte tekstkritiske rettelser kan vi i vid udstrækning rekonstruere, hvad den hellige Augustin sagde,« forklarede han.
Blandt de mest overbevisende argumenter er, at prædikenerne dateres til senantikken – mellem det 5. og 7. århundrede – samt at de beskriver liturgiske skikke, der med Tornaus ord »ville være utænkelige i middelalderen«.
Desuden er »baggrunden nordafrikansk, hvilket fremgår af den afsluttende bøn i den første prædiken, som kun er belagt i senantikkens Afrika«, sagde forskeren.
Eksperterne bekræftede desuden, at forfatteren havde en dyb forståelse af den augustinske tænkning, uden dog blot at gengive den mekanisk.
»Prædikanten kender den hellige Augustins tanker og værker, men kopierer dem ikke blot – for det kunne være et tegn på uægthed,« forklarede han.
Han tilføjede yderligere, at »prædikenerne ikke indeholder noget, som Augustin ikke kunne have sagt, hverken sprogligt, eksegetisk eller teologisk«.
Efter at have sammenlignet udtryk, argumenter og tekstlige træk med de bevarede værker af Augustin nåede forskerne frem til en sikker konklusion.
»Eftersom prædikanten ikke kan skelnes fra den hellige Augustin, mener vi, at det er metodologisk forsvarligt at acceptere, at den hellige Augustin er forfatteren frem for at opfinde en anonym ›discipel‹ eller ›tilhænger‹,« forklarede Tornau.
Et bibelsk afsnit, der udgjorde et større teologisk problem
De to prædikener handler om en af Det Gamle Testamentes mest komplekse episoder: kong Sauls rådføring med åndemaneren eller »heksen« i En-dor, som fortælles i kapitel 28 i første Samuelsbog.
Ifølge den bibelske beretning er Saul forladt af Gud og fortvivlet over den trussel filisterne udgør. Han opsøger en åndemaner for at mane profeten Samuel frem. Profeten viser sig og forudsiger Sauls nært forestående død.
»Denne beretning udgjorde et problem for den tidlige kristne eksegese. Hvordan kunne en åndemaner udøve magisk, djævelsk magt over Samuel, en af Guds hellige? Er Gud ude af stand til eller uvillig til at forhindre det? Det rejser tydeligvis spørgsmålet om teodicé,« forklarede Tornau.
Ifølge Britannica er teodicé »en forklaring på, hvorfor en fuldkommen god, almægtig og alvidende Gud tillader det onde«.
Før den hellige Augustin var der to fremherskende hovedfortolkninger. Den første fastslog at Samuel virkelig viste sig, omend ved Guds vilje eller tilladelse og ikke som følge af magi. Den anden hævdede, at åbenbaringen i virkeligheden var en ond ånd, som antog profetens skikkelse for at bedrage Saul.
Det nye er, at der nu er dukket to konkrete prædikener op, hvori biskoppen af Hippo behandler spørgsmålet over for sin menighed uden at udelukke nogen af mulighederne.
»I de nye prædikener drøfter den hellige Augustin begge muligheder med deres styrker og svagheder og konkluderer, at begge kan accepteres, fordi ingen af dem strider mod den kristne tro,« bemærkede professoren.
Tornau mener, at denne holdning afspejler et særligt træk ved biskoppen af Hippo. »Denne åbenhed over for forskellige fortolkninger af Skriften er generelt karakteristisk for Augustin,« observerede han.
Ifølge eksperten indtager denne kirkelærer, der regnes for en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige tænkere i filosofihistorien, en holdning, der er langt mere dialogvillig end hos andre antikke forfattere, der havde en tendens til at indlade sig i skarpe polemikker mod modsatrettede synspunkter.
Den store overraskelse: Saul kan være blevet frelst
Det mest opsigtsvækkende ved de nye tekster er en hypotese, som hidtil har været ukendt i den augustinske tradition.
»Det mest bemærkelsesværdige ved de nye prædikener er tanken om, at Saul kan have angret og være blevet frelst, efter at han hørte Samuels profeti,« bemærkede Tornau.
Ifølge forskeren har denne fortolkning ingen paralleller hverken i biskoppen af Hippos kendte værker eller i den tidlige kristne eksegese, hvor figuren Saul typisk fremstilles i et decideret negativt lys.
I disse prædikener synes den hellige Augustin at antyde, at selv en så omstridt skikkelse som Israels første konge måske til sidst havde åbnet sig selv for guddommelig nåde.
»Tanken kan måske være Augustins opfindelse, eller måske havde han – direkte eller indirekte – adgang til rabbinsk-jødisk eksegese, som forholder sig langt mere positivt til Saul,« bemærkede fagmanden.
Uanset hvad mener Tornau, at denne fortolkning kaster lys over et grundlæggende træk ved den augustinske tænkning.
Tornau bemærkede: »Det slående er Augustins intellektuelle uafhængighed og hans vilje til at overveje, at enhver – selv de, der synes mest onde – er i stand til at opnå frelse gennem Guds nåde.«
For eksperten giver denne indsigt et præcist billede af den store kirkefaders personlighed. Han døde i 430, og hans værk har i århundreder præget europæisk teologi, filosofi, spiritualitet og kultur: »Her forenes intellektuel ærlighed og biskoppelig ydmyghed på en bemærkelsesværdig og meget augustinsk måde.«
Næste skridt er at udarbejde en kritisk udgave af den latinske tekst med en tysk oversættelse og en omfattende indledning. Den skal redegøre for fundets historie, beskrive manuskriptet, dets indhold og datering samt placere de nye prædikener i sammenhæng med den hellige Augustins værker og den kristne eksegeses historie. Udgivelsen kan udkomme i begyndelsen af 2027.
Fundet har allerede vakt talrige reaktioner i akademiske og kirkelige kredse. »Måske også fordi paven er augustiner, hvilket har øget interessen for den hellige Augustin,« bemærkede Tornau. Han håber personligt at kunne overrække den kommende kritiske udgave til pave Leo XIV.
Denne artikel blev først udgivet af ACI Prensa, den spansksprogede søstertjeneste til EWTN News. EWTN News English har oversat og bearbejdet den.
Af Victoria Cardiel · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
