Den albanske kardinal Ernest Simoni, der tilbragte 18 år i fængsel for troen, deler med National Catholic Register sine råd til dem som i dag udsættes for forfølgelse og alvorlig lidelse, og giver opmuntring til unge mennesker: »Med Jesus er alting smukt.«
ROM – Den autoritet, som kardinal Ernest Simoni taler med i dag, blev købt for en forfærdelig pris.
Han blev anholdt juleaften 1963 efter at have fejret en messe for den afdøde præsident John F. Kennedys sjæl. Albaniens kommunistiske regime dømte ham til døden, alene fordi han udøvede sit præsteembede, men dommen blev nedsat, og han tilbragte 18 år i fængsel.
I fængslet udholdt han tortur og barske forhold, men han fortsatte med at meddele sakramenterne i det skjulte og afviste ethvert forsøg på at få ham til at fornægte sin tro eller fordømme Kirken i det, der i 1967 blev verdens første »ateistiske stat«. Efter løsladelsen i 1981 blev han fortsat betragtet som »folkets fjende« og tvunget til at arbejde i miner og kloakker. Alligevel fortsatte han sit præstelige virke i det skjulte, indtil det kommunistiske regime faldt i 1990.
Pave Frans, der kaldte kardinal Simoni en »levende martyr«, udnævnte ham til kardinal for 10 år siden i november.
I dette interview fra den 28. juni i Rom med National Catholic Register, der fandt sted efter pave Leo XIV’s andet kardinalskonsistorium, henvender den 97-årige kardinal Simoni sig til dem, der i dag forfølges på grund af deres tro. Med udgangspunkt i Den Hellige Skrift og sine egne erfaringer fra fængselsceller og arbejdslejre insisterer den albanske kardinal, at troskab mod Kristus, efterlevelse af budene og deltagelse i sakramenterne ikke er fromme abstraktioner, men selve den vej, hvorpå de troende modstår angreb fra ideologier og regimer, der er fjendtligt indstillet over for evangeliet.
Han taler som en mand, der aldrig gav efter for had til sine forfølgere, men i stedet fejrede messe for dem. Han opfordrer kristne til at forene bøn, bod, tilgivelse og kærlighed til fjenderne og til at se lidelse med Jesu som en mystisk deltagelse i opstandelsens glæde. Han gav også pastorale råd til unge mennesker.
Interviewet blev arrangeret gennem Nasarean.org, en katolsk velgørenhedsorganisation, der hjælper forfulgte kristne.
Hvilket råd, Deres Eminence, vil De give mennesker, der i dag forfølges for Jesu skyld og af had til troen, sådan som De selv blev det – i Mellemøsten og andre lande?
I dag er det aftenen før festen for de hellige Peter og Paulus, de to apostle, som Jesus udpegede til at grundlægge Kirken, en verdensomspændende institution for alle tider. Jesus spørger den hellige Peter: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber; andre Elias; andre igen Jeremias eller en af profeterne.« Jesus spurgte: »Men du, Peter, hvem siger du, at jeg er?«
Simon Peter svarede: »Du er Messias, den levende Guds Søn.« Han er den, som har magten over himmel og jord, og som kom hertil for at frelse alle folkeslag til alle tider, indtil Jesus for anden genkomst til verden for at dømme de levende og de døde.
Stå derfor fast. At holde de ti bud indebærer at deltage i den hellige messe, helligholde ægteskabet og afvise enhver form for umoralsk adfærd. For som den hellige Paulus siger: Lev et helligt liv som Jesus. Dem som er forenet med Jesus, har korsfæstet deres legemer og deres kød sammen med alle deres lidenskaber. Det er her – forenet med Jesus og ved den guddommelige nåde – at vi overvinder alle de fristelser og forførelser, som Satan bruger til at ødelægge samfundet og den katolske Kirke. Gør modstand gennem bøn, bod og faste.
Guds rige er inden i os; enhver gerning sker af kærlighed til Jesus; enhver tilgivelseshandling gælder vores fjender. Elsk jeres fjender; bed for jeres venner. For Jesus siger, at den uendelige glæde ikke kan trænge ind i menneskets hjerte, medmindre I har »fulgt mig og min lære«, og så vil han overdrage jer »til min Faders omsorg i himlen«. Dette er ikke et løfte fra en præst eller en idol, men fra min Jesus, fuld af kærlighed, den gode hyrde, som besidder opstandelsens kraft, sådan som den hellige Paulus siger.
Hvis det ikke var for opstandelsen, ville troen være smuk, men den ville intet betyde. Jesus har tilintetgjort døden; Jesus har skænket opstandelsen, så ingen virkelig dør. Kødet forvandles, og den udødelige, immaterielle ånd går bort i overensstemmelse med de gerninger, vi har gjort. Derfor behøves udholdenhed, håb, bøn, tilgivelse, selvfornægtelse og den hellige rosenkrans til den salige Jomfru Maria for at opnå guddommelig nåde og kende sandheden – fordi vi er rejsende, og med Jesus er alt smukt. Som han sagde: »Uden mig kan I intet gøre.« Alle er af kød, og kødet rådner i jorden, men den udødelige ånd vil leve i al evighed, for Jesus er kraften mod døden og giveren af liv og sand glæde.
Hvilket råd har De til almindelige mennesker, som måske lider meget i denne tid?
Som Jesus siger: I, der er hjemløse, uden penge, uden en skjorte på kroppen, uden sko, uden noget som helst – kom til mig. Kom alle sammen som børn; kom til mig nu, og jeg vil løfte jer op til uendelig glæde – til paradiset. Men søg retfærdigheden – retfærdigheden og Herrens herlighed – og så vil du få alt det gode.
Jesus siger til os, og der står i Den Hellige Skrift, at vi skal »bede uden ophør«. Han siger ikke: »Bed i en eller to timer.« Med andre ord: Mens I arbejder, udfører jeres pligter og opfylder jeres forpligtelser – i alting – glem aldrig bønnen, der er den stjerne, der lyser og leder os til Jesus sammen med den salige Jomfru Maria.
Når de forfølger jer, når de påfører jer lidelse og når de kaster jer i fængsel, så glæd jer, for det er det, verden, de materielle ting og synderne vil – stakkels sjæle, som de er. Men I har overvundet verden – I har håb – for alt dette vil forgå, og den frygtelige lidelse, der lægges på jer, vil verden eliminere, og tilbage vil stå tilbage som det lys og den lykke, som ingen kan udtrykke. Der er håb for alle, der i dag lider for Jesus. At lide for Jesus er en uendelig glæde, som venter os alle.
Hvad gav Dem styrke til at holde ud under forfølgelsen?
Guddommelig nåde, guddommelig hjælp. Da proto-martyren, den hellige Stefanus, fulgte Jesus og stod over for martyriet – mens sten blev kastet mod hans hoved, og hans blodige krop – sagde han til sine fjender: »Jeg ser himlen åben og Jesus stå ved Faderens højre hånd, han som har givet mig løftet om uendelig glæde.« Det er bestemmelsen for alle, der er tro mod Jesus og står i en virkelig prøvelse.
Deres Eminence, De har engang sagt, at De aldrig brugte hadefulde ord mod Deres forfølgere. Kan De fortælle os mere om det?
Jeg hadede dem ikke; jeg fejrede messe for deres frelse, mens de endnu levede. Hele himlen, alt, vil forgå – ligesom al denne verdens skønhed, rigdommene, glæderne, kejserne, de store og mægtige, milliardærerne og de magtfulde. Vi er kød, der dør på jorden, men ånden er udødelig; den er immateriel. […] Frem for alt er den hellige Moder, Jomfru Maria, nærværende. Som en mor dømmer hun aldrig, men går hvert øjeblik i forbøn for at frelse hele verden, alle verdens mennesker.
Er tilgivelse altså også meget vigtig?
At tilgive og bede. Elsk jeres fjender, og bed for jeres fjender.
Hvilket råd vil De give nutidens unge, hvoraf mange føler håbløshed?
Til nutidens unge og til de mange i Kirken siger jeg, at de må repræsentere den levende Jesus. Han er ikke en opdigtet skikkelse fra historien eller en myte. De må spørge sig selv, sådan som Jesus spurgte den unge mand: »Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?«
Jesus sagde: »Hvis I holder mine bud og adlyder min lære, vil I forblive i min kærlighed.« At overholde budene betyder at helliggøre ægteskabet og dømme samlivsformer og alle sådanne forseelser til fortabelse. Jesus skal have førstepladsen som solen i horisonten, der skinner og oplyser hele verden. Nationerne vil gå til grunde på grund af mangel på kærlighed; de elsker ikke, som han elsker. Og uden Jesus vil verden ligge under Satans kløer, og ingen ved, medmindre de omvender sig, hvor verden er på vej hen, eller hvor den vil ende.
Derfor må de unge være de første fanebærere. De skal bære Jesu banner i deres hjem, i bøn, i selvfornægtelsen, ved den hellige messe og i kærligheden til deres forældre, og ved i god tro at udbrede budskabet om den levende Jesus og hans uendelige kærlighed ved at elske alle – muslimer, ateister, alle. Nu må vi støtte alle. Jeg har ikke andre ord til at beskrive det, men jeg mærker kraften fra den strålende borg, som Jesus har bygget og fortsat bygger hver dag for at frelse hele menneskeheden gennem den hellige messe og Maria.
Hvad bekymrer Dem ved den nutidige Kirke?
Et alvorligt spørgsmål? Jesus sagde til os: »I er verdens lys.« Vi, som syndere er jordens salt, men hvor mange af os er virkelig Jesu lys? Hvor mange af os er villige til at lide for at forkynde evangeliet og fast besluttede på at forkynde Jesu evangelium, kærlighedens uendelige kraft, der frelser hele menneskeheden? Vi præster lever kun for at forkynde Jesus, frelse sjæle ved Jesu nåde, være nær ved alle de fattige og hjælpe alle unge til at vende sig fra seksuel løssluppenhed og umoral. Som den hellige Paulus siger, at de der lever som Kristus, har korsfæstet deres legemer og følger moralens og kyskhedens lov. Kyskhed er sejrens bjerg, som fører til paradiset; uden kyskhed er der helvede.
Jesus belønner i overmål alle vores bekymringer, lidelser og bønner, hvis vi er nær ved ham. […] Den hellige Paulus siger: »Jeg lever, dog ikke længere, men Kristus lever i mig.« Og han vil også være med os, hvis vi ophøjer Jesus gennem vores gerninger, soningshandlinger, bod og den hellige messe – og ved at afholde os fra enhver form for seksuel umoral og fra narkotika, ja, fra alt dette. Elsk jeres forældre højere end alt andet efter at have elsket Gud; gør Herrens vilje; vær en kilde til trøst for jeres far, jeres mor og alle børn; stil spørgsmål, søg råd, og og give den kærlighed videre, hvoraf den stærkeste er en fars og en mors kærlighed.
Hvad er deres mening om konsistoriet? Var det til stor hjælp? Var De i stand til at støtte den hellige Fader gennem det?
Ja, absolut, lige siden det år, jeg blev ordineret, har jeg som et ringe medlem af Kirken sagt, at alle kardinaler må være forenet med Jesus gennem den hellige Fader og hjælpe ham med alle deres ord, gerninger, bønner og retfærdighed, fordi han er repræsentant for den levende Jesus i verden. Og de må styrke ham, hver gang han taler for troen. Lad os derfor alle være forenet gennem bøn, selvfornægtelse, den hellige messe, næstekærlighed og kyskhed; så vil englene følge os i vores daglige gøremål, og vi vil være lykkelige sammen med englene.
Af Edward Pentin · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
