Den unge mor fandt håb, mens hun holdt sin søn i mørket, da hun opdagede, at der lå en bibel lige under hende.
Mens titusinder fortsat savnes, efter at to jordskælv med kort mellemrum ramte Venezuela, har den rystende overlevelseshistorie om Dayana Patino og hendes 18 dage gamle søn grebet en nation i sorg og givet et tegn på håb midt i en tragedie, der har kostet næsten 1.500 mennesker livet og såret 3.000.
Patino var hjemme og i færd med at vaske tøj i sin lejlighed på ottende etage, da jorden begyndte at ryste voldsomt. Hun tog straks sin baby op for at beskytte ham og håbede, at det »kun ville være en let rystelse«, fortalte hun BBC News.
»Jeg følte, at jeg fløj. Derefter følte jeg, at jeg sank ned i vand og jord, og så faldt jeg ned i det hul, hvor jeg blev liggende,« sagde Patino. »Jeg ved ikke, hvordan jeg undgik at give slip på min baby, for jeg fløj. Jeg blev mast mod møbler.«
Hendes første indskydelse var at skrige, men hun indså hurtigt, at det ville være forgæves i kaosset. »Jeg sagde til mig selv: ›Jeg vil ikke spilde mine kræfter – jeg vil skrige, når det er nødvendigt, når jeg hører stemmer eller skridt i nærheden.‹«
Hun forklarede BBC, at hun stadig ikke kan begribe, hvordan hun bevarede roen. »Mit venstre ben sad fast under beton. Jeg kunne ikke bevæge mig. Min tinding var presset mod en sten.«
Men den unge mor fandt håb i mørket, da hun opdagede, at der lå en bibel lige under hende. »Der begyndte min kamp for at overleve,« sagde Patino og bemærkede, at det var hendes søns skrøbelige liv i armene, der gav hende »motivationen til at være vågen og opmærksom«.
SE: En 18 dage gammel baby blev reddet levende ud af murbrokkerne og omfavnet af sin far efter de ødelæggende jordskælv i Venezuela. Ifølge meldinger er tusinder stadig savnet. Bed for flere overlevende 🙏 pic.twitter.com/s7qYFY421f — Lila Rose (@LilaGraceRose) 28. juni 2026
»Så længe han var i live, ville jeg også holde mig i live. Med jævne mellemrum rørte jeg ved hans næse for at mærke, om han stadig trak vejret,« forklarede hun.
Alt omkring hende var bælgmørkt bortset fra en enkelt »lysprik, der lignede månen«.
Så hørte hun endelig noget velkendt: sin brors stemme, der råbte hendes navn.
»Jeg sagde til mig selv: ›Dette er min eneste chance.‹ Jeg råbte af mine lungers fulde kraft … Jeg skreg: ›Her er jeg!‹ så højt, jeg kunne, og han sagde: ›Jeg har fundet dig, og jeg lover, at jeg ikke går, før jeg har fået dig ud.‹«
Efter flere timers målrettet gravearbejde lykkedes det torsdag aften redningsmandskabet at få både mor og barn ud af murbrokkerne. Patino pådrog sig skader på begge ben, men bemærkelsesværdigt nok slap Juan David med ganske få skrammer.
Patinos mand, Gerson, var netop ankommet til boligblokken, da jordskælvet begyndte, og overlevede kun ved at springe over et hegn i nærheden. Han beskriver det som intet mindre end et mirakel, at familien er i sikkerhed.
»Det var ubeskriveligt. Jeg troede, at de var døde. Og da jeg så min søn, følte jeg det, som om jeg blev født på ny. Jeg kunne ikke tro det … Jeg mærkede livet vende tilbage til mig,« fortalte han BBC.
Historien om den lille Juan Davids overlevelse er blevet et symbol på modstandskraft for utallige andre venezuelanere, der beder om mirakler. Selv om familiens hjem blev ødelagt, og de mistede alt – også deres hund, der fortsat er savnet – er de fast besluttede på at komme videre.
»Vi mistede næsten alt, men her er vi,« erklærede Gerson. »Vi vil genopbygge alt det, vi mistede.«
Af Alyssa Murphy · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
