Hvad betyder den hellige Faders to roller for hans daglige arbejde som den synlige leder af verdens katolikker?
Som noget enestående blandt verdens ledere er paven både Den katolske Kirkes universelle åndelige overhoved og leder af Den Hellige Stol – en særskilt suveræn enhed i henhold til folkeretten, der fungerer som Den katolske Kirkes centrale styre.
Hvad betyder disse forskellige roller så for en paves daglige arbejde som den synlige leder af verdens katolikker?
Andreas Widmer, der tidligere var medlem af Den Pavelige Schweizergarde og gjorde tjeneste for St. Johannes Paul II, og som nu underviser ved The Catholic University of America i Washington, D.C., fortalte EWTN News, at Kirkestaten engang udgjorde et betydeligt territorialt kongerige i det centrale Italien med paven som verdslig hersker.
Efter Italiens statsdannelse i det 19. århundrede og tabet af størstedelen af disse områder i 1870 videreudviklede Kirken begrebet Den Hellige Stol som en varig international tilstedeværelse, der var uafhængig af et omfattende territorium.
Laterantraktaten fra 1929 formaliserede oprettelsen af Vatikanstaten – et lille suverænt område på cirka 109 acres med centrum på Vatikanhøjen – og gav paven netop tilstrækkelig uafhængighed til at udøve sin universelle tjeneste uden tvang udefra.
»Fra da af har paven haft to adskilte roller,« sagde Widmer. »Han er Den katolske Kirkes åndelige overhoved, og han er Vatikanstatens statsoverhoved – den eneste absolutte suveræne i Europa.«
I princippet kunne Kirken miste Vatikanstatens territorium og stadig bevare sin internationale juridiske status og sine diplomatiske forbindelser gennem den Hellige Stol – ligesom en suveræn enhed kunne fortsætte med at eksistere og opretholde diplomatiske forbindelser selv uden en fast hovedstad på eget territorium.
»Kirken kunne give afkald på Vatikanet og stadig have sine ambassadører, for det er Den Hellige Stol, der har dem,« bemærkede Widmer. »Hvor paven end er, dér er Den Hellige Stol.« Denne ordning sikrer »libertas Ecclesiae« – Kirkens frihed.
Derudover giver pavens status som anerkendt udenlandsk statsoverhoved ham immunitet efter folkeretten, der fritager ham for de almindelige borgerlige forpligtelser i hans oprindelsesland, såsom pligten til at stemme eller betale skat.
Paven kan fortsat beholde sit statsborgerskab i hjemlandet ud over det vatikanske statsborgerskab, som han automatisk får, når han bliver valgt til pave.
Vatikaneksperten Andrea Gagliarducci, der bidrager til EWTN News, sagde, at denne særlige position også forklarer, hvorfor forsøg på i civile retssager at behandle paven som en virksomhedsleder i sidste ende mislykkes: Som både suverænt statsoverhoved og institutionel legemliggørelse af Den Hellige Stol er han omfattet af alle relevante former for immunitet.
Udenlandske statsoverhoveders personlige immunitet er et gængst princip i international ret, der garanterer fuld fritagelse fra strafferetlig, civilretlig og administrativ jurisdiktion i en anden stat og omfatter både officielle og private handlinger.
Med pave Pius XI’s ord giver Vatikanstatens lille territorium »lige akkurat nok legeme til at holde sjælen samlet« og sikrer dermed Peters efterfølger den nødvendige frihed til at være hyrde for den universelle Kirke uden at være bundet af nogen enkelt nations interesser.
I praksis fokuserer den hellige Fader først og fremmest på sit pastorale og moralske lederskab. Når han udtaler sig om spørgsmål vedrørende krig, fred eller menneskelig værdighed, gør han det først og fremmest som Kristi stedfortræder.
Som Andrea Tornielli fra Dikasteriet for Kommunikation i Vatikanet har påpeget, opfordrer paven som leder af Kirken verden til at følge højere principper om retfærdighed og broderskab, mens Den Hellige Stols praktiske diplomatiske apparat står i denne missions tjeneste.
Af Amira Abuzeid · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
